Kan det svare sig at købe en billig mobil med mobilrabat?

Teleselskaberne sælger mange billige mobiltelefoner med stor mobilrabat. Men hagen er, at du binder dig til et måske for dyrt mobilabonnement. Se, om mobilrabat på en billig mobil kan svare sig.

Kan det svare sig at købe en billig mobil med mobilrabat?

Vi har konstateret, at det i nogle tilfælde godt kan betale sig at købe en topmodel, navnlig iPhone 12, med mobilrabat. Men hvad med billig mobil med mobilrabat? Kan teleselskaberne tilbyde nok mobilrabat til, at det kan svare sig at binde sig til et mobilabonnement i op til 6 måneder?

For at finde ud af, om det kan svare sig at købe en billig mobil med mobilrabat, tager vi afsæt i 2. generations iPhone SE fra 2020 med 64 GB lager. Det skyldes, at det er en af de eneste prisvenlige telefoner, som alle de store teleselskaber i Danmark sælger. Dermed får vi det mest retvisende billede.

Læs også: Det billigste mobilabonnement med samlerabat

Er en billig mobil billigst hos et teleselskab med mobilrabat?

For at finde ud af, om en mobiltelefon er billigst, når man køber den hos et teleselskab med mobilrabat frem for at købe telefonen kontant andetsteds, skal vi først danne os et overblik over teleselskabernes mobilrabatter.

Nedenfor kan du se teleselskabernes mobilrabat på en billig iPhone SE 2020 med det mobilabonnement hos de respektive teleselskaber, der giver den laveste mindstepris.

#3 YouSee
Pris på iPhone SE 2020 med mobilrabat: 2.641 kroner
Abonnement: Fri tale og 30 GB data (199 kroner per måned)
Mindstepris efter 6 måneder: 3.825 kroner
Se aktuelle priser hos YouSee

#4 Call me
Pris på iPhone SE 2020 med mobilrabat: 3.696 kroner
Abonnement: Fri tale og fri data (179 kroner per måned – 89 kroner de første tre måneder)
Mindstepris efter 1 måned: 3.843,75 kroner
Se aktuelle priser hos Call me

#6 CBB Mobil
Pris på iPhone SE 2020 med mobilrabat: 3.799 kroner
Abonnement: Fri tale og 15 GB data (99 kroner per måned – 49 kroner de første tre måneder)
Mindstepris efter 1 måned: 3.913 kroner
Se aktuelle priser hos CBB Mobil

#1 Telenor
Pris på iPhone SE 2020 med mobilrabat: 3.385 kroner
Abonnement: 21 timers tale og 20 data (99 kroner per måned)
Mindstepris efter 6 måneder: 3.979 kroner
Se aktuelle priser hos Telenor

#2 3 Mobil
Pris på iPhone SE 2020 med mobilrabat: 3.120 kroner
Abonnement: Fri tale og 30 GB data (160 kroner per måned)
Mindstepris efter 6 måneder: 4.080 kroner
Se aktuelle priser hos 3

#5 TELMORE
Pris på iPhone SE 2020 med mobilrabat: 3.399 kroner
Abonnement: 20 timers tale og 40 GB data (149 kroner per måned)
Mindstepris efter 6 måneder: 4.293 kroner
Se aktuelle priser hos TELMORE

#7 Telia
Pris på iPhone SE 2020 med mobilrabat: 2.844 kroner
Abonnement: Fri tale og fri data i hele Norden (249 kroner per måned)
Mindstepris efter 6 måneder: 4.495,5 kroner
Se aktuelle priser hos Telia

De fleste teleselskaber giver ikke meget mobilrabat

Hvis man skal købe en iPhone SE (2020) hos en forhandler, koster den lige nu ned til 3.299 kroner. Til sammenligning er den gennemsnitlige pris på iPhone SE (2020) hos teleselskaberne 3.269 kroner. Der er altså nærmest ingen besparelse ved at købe en billig smartphone som iPhone SE med mobilrabat.

Ud over kun at spare et nærmest ubetydeligt beløb på 30 kroner binder man sig samtidig til 6 måneders mobilabonnement hos de fleste teleselskaber. Enkelte selskaber kræver kun 1 måneds binding.

Mobilrabat bliver som regel større jo dyrere et mobilabonnement du binder dig til. Derfor risikerer du at vælge et mobilabonnement, der indeholder mere data og tale, end du reelt har behov for. Ifølge Energistyrelsen bruger en gennemsnitlig dansker nemlig kun 11,9 GB data per måned.

Du er derfor bedre tjent ved at købe en billig smartphone uden om et teleselskab og så enten beholde dit nuværende abonnement eller skifte til et abonnement hos et lavprisselskab, der giver den mængde tale og data, som du reelt har behov for, til den bedst mulige pris.

Ved at købe 2. generations iPhone SE hos den billigste forhandler og et billigt abonnement for sig vil du opnå en lav mindstepris efter 6 måneder. Telefonen koster som bekendt 3.299 kroner. Dertil kan du købe et mobilabonnement hos eksempelvis OiSTER med fri tale og 100 GB data for 99 kroner per måned. Det giver en samlet pris efter 6 måneder på 3.893 kroner, hvilket er lavere end den gennemsnitlige mindstepris hos teleselskaberne.

Et enkelt teleselskab giver meget mobilrabat

Undtagelsen er YouSee, hvor det godt kan betale sig at købe en telefon som iPhone SE (2020) med mobilrabat. Her er mindsteprisen efter 6 måneder 3.825 kroner. Det skyldes, at telefonen kun koster 2.641 kroner. Hagen er dog, at du binder dig til et dyrt mobilabonnement til 199 kroner per måned, hvor du ’kun’ får 30 GB data per måned.

Det vil altså kun være en god idé at gøre brug af et tilbud som YouSees, hvis du skifter til et billigere mobilabonnement efter bindingsperioden. Ellers vil den høje månedlige abonnementspris allerede efter en måned efter bindingsperioden æde den beskedne besparelse på 68 kroner, der er ved at købe iPhone SE gennem YouSee i stedet for hos den billigste forhandler.

Det kan ikke ikke svare sig at købe billig mobil med mobilrabat

Generelt kan det altså betale sig at købe en billig mobil såsom en iPhone SE (2020) med mobilrabat hos et teleselskab. Næsten alle teleselskabernes mindstepriser er højere, end hvad du vil ende med at betale ved at købe telefon og mobilabonnement hver for sig.

Der kan være lidt at spare ved at købe en billig mobil hos YouSee, som giver meget mobilrabat. Men dette er kun et godt tilbud, hvis du husker at skifte til et billigt mobilabonnement, der passer til dit forbrug, efter bindingsperioden.

Efterfølgende om temaet

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. 10/8/2021 vinklede vi sagen videre med sagen; CBB Mobil blandt de mest anbefalede virksomheder i 2021Klik her for artiklen.. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Mobilabonnement..