iphone xr pris

iPhone XR mere populær end XS og XS Max – se bedste priser på alle tre

I USA er billedet meget tydeligt, når det kommer til de nyeste iPhones popularitet. De amerikanerne, der har købt en iPhone det seneste kvartal, har meget tydeligt valgt de dyrere modeller fra og i stedet valgt den noget billigere iPhone XR. Selv hvis man slå antallet af solgte enheder af iPhone XS og XS Max sammen, har iPhone XR stadig solgt i flere eksemplar, meddeler Consumer Intelligence Research Partners (CIRP). I Danmark ser billedet lidt mere broget ud.

 

iPhone XR mest populære telefon siden iPhone 7

CIRP har udført en spørgeundersøgelse med deltagelse af 500 personer, der har købt et Apple-produkt mellem oktober og december 2018. Ifølge den undersøgelse er iPhone XR, der faktisk først kom på hylderne i slutningen af oktober, den iPhone, 39 procent af de adspurgte købte.

De to andre nye iPhones stod tilsammen for 26 procent af salget. Blandt de to er det helt klart den store iPhone XS Max, der er den populære med over dobbelt så mange solgte enheder end lillebror.

I alt var det iPhones, der blev solgt til 65 procent af de 500 kunder. Samme procent for iPhone 8, 8 Plus og iPhone X sidste år var 61 procent, meddeler CIRP. Det mest interessante er dog fordelingen. iPhone XR har solgt cirka lige så mange enheder, som iPhone 8 og 8 Plus tilsammen sidste år. Vi skal også tilbage til iPhone 7 i 2016 for at finde en så høj procentdel for et enkelt produkt som de 39 procent, iPhone XR kan prale af.

Se også: Find de billigste iPhones

 

XS mest populær i Danmark

I Danmark er tendensen lidt anderledes. Telias seneste top 10 liste over mest populære telefoner er fra december og her kan man se, at iPhone XR faktisk slet ikke er på top 10 listen. Det var den til gengæld i november, hvor den var mere populær end XS Max, men ikke helt så populær som XS. Hos teleselskabet 3 var XS også mere populære end XR, der dog igen var mere populære end XS Max.

Det samme billede ser vi for november på 3s top 10 liste.

På telepristjek.dk sammenligner 50.000 danskere hver måned priser på mobiltelefoner og her finder vi samme tendens for de tre nyeste iPhones: XS er mest populær, XR tager andenpladsen, mens iPhone XS Max halter efter

Se også: Den bedste iPhone til prisen

Priser på iPhone XR, XS og XS Max

Selvom iPhone XR er den billigste af de tre nye iPhones, så er den ikke udpræget billig sammenlignet med de bedste Android-mobiler. For eksempel koster de tre bedste Android-mobiler overhovedet lige nu enten cirka det samme eller betydeligt mindre end XR og koster langt under de to dyre modeller fra Apple. Herunder kan du se de bedste priser på de tre telefoner fra Apple.

Bedste pris på iPhone XR
Fra cirka 6.100 uden abonnement

Bedste pris på iPhone XS
Fra cirka 8.050 kroner uden abonnement

Bedste pris på iPhone XS Max
Fra cirka 9.25o kroner uden abonnement

Se også: Sammenlign priser på iPhone

Apple har det meget svært i Kina

Vender man blikket til Kina har Apple mistet markedsandel det seneste kvartal, viser markedsanalyse fra Strategy Analytics. Det kinesiske smartphone-marked er på tilbagegang og har været det i indtil videre fem kvartaler i træk, ifølge analytikerne fra Strategy Analytics.

Årsagen skal findes i, at forbrugerne ikke udskifter sine telefoner lige så ofte som tidligere, samt at man generelt bruger færre penge. Senioranalytiker ved Strategy Analytics, Yiwen Wu mener, at 2018 har været et hårdt år for smartphone-industrien, som de nok helst vil lade gå i glemmebogen og i årets fjerde kvartal faldt smartphone-salget i Kina med 11 procent i forhold til året inden.

Apples fald i Kina lød på hele 22 procent sammenlignet med samme periode året tidligere. Ser man tilbage på de seneste 12 kvartaler, er Apple gået tilbage i de otte af dem. Det har altså været udfordrende for Apple i Kina de seneste tre år. Det skyldes høje priser og negativ omtale i forbindelse med retsstridighederne med Qualcomm, mener Strategy Analytics Linda Sui og Apple risikerer at udelukke sig selv fra det kinesiske marked på grund af for høje priser på sine produkter, siger hun.

Se også: Prissammenligning på iPhone