hybrid bredbaand

Hybrid internet & bredbånd – fordele og ulemper

Hybrid Bredbånd er et forholdsvist nyt fænomen inden for internet, hvor bredbånd kombineres af kabler og 4G for at give hurtigere bredbånd, hvor man ellers har langsom forbindelse. Guide til fordele og ulemper ved hybrid bredbånd.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden med en velfungerende digital infrastruktur. Men selv i et lille land som Danmark kan der være store lokale forskelle på bredbåndshastigheder – her det er så, Hybrid Bredbånd kommer på banen.

 

Hybrid bredbånd – fordele og ulemper

Tanken med Hybrid Bredbånd er, at man ved at forbinde det eksisterende bredbånd med mobilnetværket kan sikre bedre og hurtigere bredbånd hos de danskere, der har en svag dækning. Hvor hurtig hastighed, man kan få med Hybrid Bredbånd, vil variere fra sted til sted, men nogle vil opleve at gå fra en downloadhastighed på 10 M/bits op til 50 M/bits .

Indtil videre er det kun YouSee, der tilbyder hybrid bredbånd og internet i Danmark og løsningen kræver en opsætning af en ny dedikeret modem-boks. For at få en 4-5 dobling af internethastigheden, så oplyser YouSee, at man skal bo i et område, hvor kablet internet er meget begrænset. YouSee oplyser selv, at deres løsning kan booste en kablet forbindelse med mellem 25 og 50 Mbit/s.

En anden ting, man skal være opmærksom på er, at løsningen er begrænset til to terabyte data om måneden, når man benytter det boost, som 4G giver – det svarer til 2.000 GB data, hvilket praktisk talt ingen almindelige familier er i nærheden af at nå – heller ikke selvom der streames video og games hver eneste aften. Der er dog ingen loft på dataforbruget, hvis man kun bruger den kablede opkobling.

Se også: Find billig bredbånd

 

Pris på hybrid bredbånd hos YouSee

Den største ulempe ved løsningen er, at den er dyrere end almindeligt internet. Prisen er enten 349, 369 eller 399 kroner om måneden og der er også et oprettelsesgebyr og forsendelse på i alt 398 kroner – det skal dog kun betales én gang.

YouSee-direktør, Jacob Mortensen, har dog sagt i en pressemeddelelse, at 80 % af de personer, der var med i de første test af den nye teknik, har udtrykt ønske om at fortsætte med hybrid bredbånd efter testperioden stoppede. Det vidner om, at prisen ikke betyder så meget, men kommer man fra langsomt til hurtigt bredbånd, vil man gerne betale ekstra for det.

 

Pris: 349 om måneden

  • Download: 20-25 Mbit
  • Upload 5-15 Mbit

Pris: 369 om måneden

  • Download: 20-50 Mbit
  • Upload 5-15 Mbit

Pris: 349 om måneden

  • Download: 50-100 Mbit
  • Upload 5-15 Mbit

Den præcise hastighed afhænger af, hvor god 4G-forbindelse du har på din adresse. Bor du et sted, hvor du normalt kun kan få 5 Mbit/s via telefonstikket, kan du i de fleste tilfælde booste din forbindelse til enten 25 Mbit/s eller 50 Mbit/s.

Hastigheden afhænger blandt andet af afstand til mast samt antal samtidige brugere.

Se også: Få hurtigere mobilt bredbånd med bedre router

 

Hvem kan få hybrid bredbånd?

For at kunne få hybrid bredbånd forudsættes en brugbar ledningsvej og stik på adressen. Du kan få hybrid bredbånd uden at der nødvendigvis kommer nogen, som skal grave op hos dig eller uden at skulle etablere en særlig løsning. Du får et hybridmodem, der selv kan kombinere de to signaler (DSL og 4G) og den giver dig så den bedste og hurtigste forbindelse på adressen.

hybrid bredbånd modem

Har du ikke en brugbar ledningsvej og skal have indlagt kabel, så skal man betale ekstra for det. Prisen afhænger af, hvor langt der skal graves. I dag er det kun YouSee, der tilbyder internetløsningen Hybrid Bredbånd.

Se også: Sammenlign priser på bredbånd