Hvor hurtigt er 5G i Danmark i dag og hvor dækker det?

Alle de store danske teleselskaber har i dag mobilabonnementer og mobilt bredbånd, der inkluderer 5G. Men hvor hurtigt er 5G egentlig lige nu?

Hvor hurtigt er 5G i Danmark i dag og hvor dækker det?

Hvor hurtigt er et mobilt bredbånd og mobilabonnement med 5G i dag og er det værd at bruge pengene på? Det tager vi et kig på i denne artikel.

Overvejer du 5G mobilt bredbånd som din internetopkobling i hjemmet eller et mobiltabonnement med 5G? Så er det værd at vide, hvad du egentlig får ud af det. Da teleselskaberne først begyndte at snakke om 5G herhjemme var med det imponerende download- og uploadhastigheder, der kunne erstatte kablede bredbånd og åbne en helt ny verden inden for smartphones. Men hvordan ser det ud i dag? Ikke helt så vildt som teleselskaberne fik det til at se ud, men samtidig også ret lovende.

Se også: Her er de billigste mobilabonnementer med 5G

Dækning og hastighedstest på 5G

Der er stor forskel på 5G-dækningen på de tre mobilnetværk i Danmark: 3, Telia og Telenor (TT-netværket) og TDC.

TDC NETs 5G-mobilnet dækker 98,4 procent af Danmark. TDC NET er med andre ord det 5G-netværk i Danmark, der dækker klart bedst. De to andre mobilnet, 3 og Telia/Telenor, er væsentligt længere bagud med deres 5G-udrulning.

TT-netværket dækker primært de større byer samt flere mindre områder i landet. Telia og Telenor arbejder videre på udbygningen og forventer at 75 procent af befolkningen kan hoppe på 5G i år.

Hos 3 er 60 procent af netværket er opgraderet til 5G. Ifølge 3’s nuværende dækningskort er der 5G at finde rundt omkring i hele landet, men der er stadig mange områder uden for byerne uden 5G-dækning.

Se aktuelle status på 5G udrulning hos teleselskabet 3, TDC og Telia og Telenor.

Vi nærmer os 1.000 Mbps på 5G

Der er altså stor forskel på dækning og stadig plads til forbedring. Men hvor hurtigt er 5G-netværket i dag? Skulle du have 5G-dækning, hvor du bor, er det også vigtigt at vide, hvor hurtigt det er. Og her bliver det ret kompliceret.

Hastigheden afhænger nemlig af mange ting. Hvor tæt man er på en antenne, er man indenfor/udenfor, er der frit udsyn til antenne eller forhindringer, tralvhed på netværk og flere ting. Man kan derfor forvente download- og uploadhastigheder, der svinger utroligt meget.

I vores test har vi også opnået meget forskellige resultater, men det er også lykkedes at opnå ret høje hastigheder. Den højeste hastighed vi har opnået er 840 Mbps download og 125 Mbps i upload. Det svarer ret godt til hastigheden man kan forvente på en kablet 1.000 Mbit bredbåndforbindelse via kabel-tv (COAX).

Men som man også kan se herunder, svinger hastigheden meget. Er der travlhed på netværket falder hastigheden drastisk. Vores hastigheder var helt nede på 150 Mbps på samme lokation om aftenen, hvor der typisk er større travlhed på netværket.

 

Køb og prøv det

Herover kan du få en fornemmelse af, hvor hurtigt 5G er i dag i Danmark. Men hastigheden afhænger som sagt af mange faktorer. Derfor anbefaler vi, at du først prøver det af, enten mobilt bredbånd eller et mobilabonnement med 5G.

Se priser på mobilabonnementer med 5G

Bestiller man det online, har man 14 dages returret. Er det ikke som forventet, kan man altså vælge at returnere det.

Se også: Tips og guides til 5G i Danmark