Hvad er status på 5G på TDC NET? Se priser på 5G-abonnementer

TDC NET har det mest udbyggede 5G-netværk i Danmark. Se hvor meget af Danmark, der er dækket af 5G, og hvilke 5G-abonnementer på TDC NET der findes.

Hvad er status på 5G på TDC NET? Se priser på 5G-abonnementer

Der er i Danmark tre offentlige 5G-mobilnet: TDC NET, Telenor/Telia og 3. I denne artikel gør vi status på TDC’s 5G-net og viser, hvilke 5G-abonnementer på netværket du kan få.

Læs også: Her er de billigste mobilabonnementer med 5G

Hvad er status på TDC’s 5G-netværk?

I september 2020 åbnede TDC NET op for, at 80 procent af danskerne kunne få 5G via TDC NET. Siden har selskabet udrullet 5G yderligere, og allerede i december 2020 opnåede selskabet en udbredelse på 90 procent af Danmark. Det tal er siden steget, og en kortlægning af Teknologisk Institut i 4. kvartal 2021 viste, at TDC NETs 5G-mobilnet dækker 98,4 procent af Danmark.

TDC NET er med andre ord det 5G-netværk i Danmark, der dækker klart bedst. De to andre mobilnet, 3 og Telia/Telenor, er væsentligt længere bagud med deres 5G-udrulning.

TDC’s 5G-mobilnet bruger, eller kommer til at bruge, følgende 5G-frekvenser:

  • 700 MHz til fladedækning
  • 1.500 MHz til fladedækning
  • 2.100 MHz til fladedækning
  • 2.300 MHz til fladedækning
  • 3.500 MHz til høje hastigheder og høj kapacitet
  • 26 GHz til mmWave

Ifølge TDC’s dækningskort er der fortsat store dele af landet, som ikke har indvendig 5G-dækning. Denne kan man kun forvente at finde i byområder.

Abonnementer med 5G på TDC NET

Alle TDC-ejede teleselskaber bruger, ikke overraskende, TDC NET. Først og fremmest er der premiumselskaberne YouSee og Telmore, og så er der også lavprisselskabet eesy. Dertil er der en række øvrige teleselskaber, herunder HALLO og Velkommen.

Herunder kan du se, hvilke 5G-abonnementer der findes på TDC NET:

eesy

TDCs lavprisselskab eesy tilbyder kun 5G i det største abonnement:

  • Fri tale, fri data (25 GB i EU) og 5G
    Pris: 179 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos eesy

Telmore

Premium-selskabet Telmore tilbyder 5G i alle Telmore Play-abonnementer med streamingtjenester inkluderet samt i alle abonnementer, der koster 149 kroner eller mere per måned:

  • Fri tale, 90 GB data (17 GB i EU) og 5G
    Pris: 149 kroner per måned
  • Fri tale, fri data (24 GB i EU) og 5G
    Pris: 219 kroner per måned
  • Fri tale, 100 GB (38 GB i EU), 5G, Disney+, Netflix og HBO max
    Pris: 349 kr./md.
  • Fri tale, fri data (54 GB i EU), 5G, Disney+, Netflix, Viaplay, TV 2 PLAY, Chapter, Telmore Musik, HBO max og Paramount+
    Pris: 499 kr./md.
  • Fri tale, fri data (54 GB i EU), 5G, Disney+, Netflix, Viaplay, TV 2 PLAY, HBO max og Paramount+
    Pris: 449 kr./md. (99 kroner første måned)
  • Fri tale, 80 GB (27 GB i EU), 5G, Viaplay og TV 2 PLAY
    Pris: 249 kr./md.
  • Fri tale, 70 GB (22 GB i EU), 5G, Chapter og Telmore Musik
    Pris: 199 kr./md.
    Fri tale, 60 GB (20 GB i EU), 5G og HBO max
    Pris: 179 kr./md.
  • Fri tale, 60 GB (15 GB i EU), 5G og Telmore Musik
    Pris: 169 kr./md.

Se aktuelle priser og tilbud hos Telmore

YouSee

Premium-selskabet YouSee tilbyder 5G i de fleste, men ikke alle, mobilabonnementer:

  • Fri tale i Danmark, 20 GB data (20 GB i EU), YouSee Musik og 5G
    Pris: 149 kroner per måned
  • Fri tale i 48 lande, 30 GB data (25 GB i 48 lande), YouSee Musik og 5G
    Pris: 179 kroner per måned
  • Fri tale i 48 lande, 50 GB data (25 GB i 48 lande), YouSee Musik og 5G
    Pris: 209 kroner per måned
  • Fri tale i 48 lande, 100 GB data (35 GB i 48 lande), YouSee Musik og 5G
    Pris: 259 kroner per måned
  • Fri tale i 48 lande, fri data (40 GB i 48 lande), YouSee Musik og 5G
    Pris: 299 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos YouSee