Hvilket teleselskab har mest mobilrabat?

Hvilket teleselskab sælger mobilabonnement og mobiltelefon med mest mobilrabat? Og er abonnementer med 1 eller 6 måneders binding billigst? Få svaret her.

Hvilket teleselskab har mest mobilrabat?

De fleste teleselskaber i Danmark sælger mobilabonnementer sammen med mobiltelefoner, og som regel opnår man en mobilrabat ved at kombinere disse to produkter. Mobilrabat er en rabat på telefonens pris, som ofte ændrer sig, alt efter hvor dyrt et mobilabonnement man vælger.

Vi på Telepristjek har tidligere undersøgt, om mobilrabat rent faktisk er billigere end at købe mobilabonnement og mobiltelefon hver for sig. Men hvordan klarer teleselskaberne sig indbyrdes? Hvilke teleselskaber sælger de billigste abonnementer med mobiltelefoner – altså hvilke teleselskaber giver mest mobilrabat?

Det kan du blive klogere på i denne artikel.

Læs også: Kan det svare sig at købe ny telefon med mobilrabat?

Teleselskaber med mest mobilrabat – disse er billigst

For at finde ud af, hvilke teleselskaber der er billigst, har vi fundet tre populære telefoner, som alle undersøgte teleselskaber sælger: Samsung Galaxy S22 (128 GB), iPhone 13 (128 GB) og iPhone 12 mini (64 GB).

Derudover har vi valgt det mobilabonnement, som giver den laveste mindstepris. Bindingsperioden hos teleselskaberne varierer mellem 1 og 6 måneder. Dette har vi i regnestykket ikke kompenseret for, da der typisk gives mere mobilrabat, jo flere måneder man er bundet. Det er derfor ikke nødvendigvis dyrere at købe en mobiltelefon med 6 måneders abonnement end kun 1 måneds abonnement.

Nedenfor kan du se, hvilke teleselskaber der er billigst, når man kombinerer mobilabonnement med køb af en mobiltelefon.

#1 Telenor

Telenor giver den laveste mindstepris på flere af sine abonnementer, da mobilrabatten justeres alt efter prisen på abonnementet. Et af de abonnementer, der giver den laveste mindstepris, indeholder fri tale, fri data (23 GB i 55 lande), skærmskift og 5G for 209 kroner per måned.

Telenor har 6 måneders binding, hvilket giver mere mobilrabat. Telefonerne kan afdrages over 6, 12, 24 eller 36 måneder eller betales kontant, uden det ændrer den samlede mindstepris.

De tre undersøgte telefoner med mobilrabat inklusive 6 måneders abonnement har en gennemsnitlig mindstepris på 5.821,3 kroner.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 5.041 kroner 3.601 kroner 5.060 kroner
Pris på abonnement (6 måneder) 1.254 kroner 1.254 kroner 1.254 kroner
Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer) 0 kroner 0 kroner 0 kroner
Mindstepris efter 6 måneder 6.295 kroner 4.855 kroner 6.314 kroner

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos Telenor

#2 YouSee

YouSee giver den laveste mindstepris, når man vælger abonnementet med fri tale, 50 GB data (20 GB i 48 lande) og 5G til 199 kroner per måned. YouSee har 6 måneders binding, hvilket giver mere mobilrabat.

Telefonerne kan afdrages over 12 eller 24 måneder eller betales kontant, uden det ændrer den samlede mindstepris.

De tre undersøgte telefoner med mobilrabat inklusive 6 måneders abonnement har en gennemsnitlig mindstepris på 6.155 kroner.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 5.281 kroner 4.081 kroner 5.521 kroner
Pris på abonnement (6 måneder) 1.194 kroner 1.194 kroner 1.194 kroner
Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer) 0 kroner 0 kroner 0 kroner
Mindstepris efter 6 måneder 6.475 kroner 5.275 kroner 6.715 kroner

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos YouSee

#3 Call me

Call mes abonnement med fri tale, fri data (17 GB i EU) og 5G til 189 kroner per måned (94 kroner per måned de første tre måneder) er det abonnement, som giver den laveste mindstepris. Hos call me binder man sig til kun 1 måneds mobilabonnement. Det giver mindre mobilrabat.

Telefonerne kan afdrages over 6, 12 eller 24 måneder eller betales kontant, uden det ændrer den samlede mindstepris.

De tre undersøgte telefoner med mobilrabat inklusive 1 måneds abonnement har en gennemsnitlig mindstepris på 6.064,8 kroner.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 6.840 kroner 5.160 kroner 5.736 kroner
Pris på abonnement (1 måned) 94 kroner 94 kroner 94 kroner
Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer) 58,75 kroner 58,75 kroner 58,75 kroner
Mindstepris efter 1 måned 6.992,75 kroner 5.312,75 kroner 5.888,75 kroner

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos Call me

#4 CBB Mobil

Hos CBB Mobil opnås den laveste mindstepris på en telefon ved at vælge abonnementet med 30 timers tale og 30 GB data (10 GB i EU) for 99 kroner per måned. Hos CBB Mobil er der kun 1 måneds binding på abonnementet, hvilket giver mindre mobilrabat.

Telefonerne kan afdrages over 6, 12 eller 24 måneder eller betales kontant, uden det ændrer den samlede mindstepris.

De tre undersøgte telefoner med mobilrabat inklusive 1 måneds abonnement har en gennemsnitlig mindstepris på 6.096,3 kroner.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 6.899 kroner 5.299 kroner 5.599 kroner
Pris på abonnement (1 måned) 99 kroner 99 kroner 99 kroner
Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer) 65 kroner 65 kroner 65 kroner
Mindstepris efter 1 måned 7.063 kroner 5.463 kroner 5.763 kroner

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos CBB Mobil

#5 Teleselskabet 3

3 giver den laveste mindstepris, når man vælger abonnementet med fri tale, 30 GB data (25 GB i 73 lande) og 5G til 150 kroner per måned. 3 har 6 måneders binding, hvilket giver mere mobilrabat.

Telefonerne kan afdrages over 10, 20, 30 eller 40 måneder eller betales kontant, uden det ændrer den samlede mindstepris.

De tre undersøgte telefoner med mobilrabat inklusive 6 måneders abonnement har en gennemsnitlig mindstepris på 6.220 kroner.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 5.640 kroner 4.500 kroner 5.820 kroner
Pris på abonnement (6 måneder) 900 kroner 900 kroner 900 kroner
Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer) 0 kroner 0 kroner 0 kroner
Mindstepris efter 6 måneder 6.540 kroner 5.400 kroner 6.720 kroner

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos 3

#6 Telia

Telia giver den laveste pris på flere af sine abonnementer, da mobilrabatten i nogle tilfælde justeres alt efter prisen på abonnementet. Et af de abonnementer, der giver den laveste mindstepris, indeholder fri tale, fri data (22 GB i EU, USA, Thailand og Tyrkiet) og 5G for 249 kroner per måned.

Telia har 6 måneders binding. Telefonerne kan afdrages over 6, 12, 18, 24 eller 36 måneder eller betales kontant, uden det ændrer den samlede mindstepris.

De tre undersøgte telefoner med mobilrabat inklusive 6 måneders abonnement har en gennemsnitlig mindstepris på 6.559,5 kroner.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 5.400 kroner 3.960 kroner 5.364 kroner
Pris på abonnement (6 måneder) 1.494 kroner 1.494 kroner 1.494 kroner
Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer) 157,5 kroner 157,5 kroner 157,5 kroner
Mindstepris efter 6 måneder 7.051,5 kroner 5.611,5 kroner 7.015,5 kroner

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos Telia

#7 Greentel

Hos Greentel opnås den laveste mindstepris ved at vælge det billigste abonnement med 2 timers tale og 2 GB data (2 GB i EU), da den øgede mobilrabat ved dyrere abonnementer ikke overstiger den øgede pris på abonnementet. Greentel har kun 1 måneds binding.

Telefonerne kan afdrages over 6, 12 eller 24 måneder, uden det ændrer den samlede mindstepris.

De tre undersøgte telefoner med mobilrabat inklusive 1 måneds abonnement har en gennemsnitlig mindstepris på 6.648 kroner.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 7.392 kroner 5.640 kroner 6.768 kroner
Pris på abonnement (1 måned) 48 kroner 48 kroner 48 kroner
Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer) 0 kroner 0 kroner 0 kroner
Mindstepris efter 1 måned 7.440 kroner 5.688 kroner 6.816 kroner

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos Greentel

#8 Telmore

Telmore giver den laveste mindstepris, når man vælger abonnementet med fri tale, 60 GB data (13 GB i EU) og 5G til 149 kroner per måned. Telmore har 6 måneders binding.

Telefonerne kan afdrages over 6, 12 eller 24 måneder eller betales kontant, uden det ændrer den samlede mindstepris. De kan også købes kontant uden abonnement, men derfor også uden mobilrabat.

De tre undersøgte telefoner med mobilrabat inklusive 6 måneders abonnement har en gennemsnitlig mindstepris på 6.726 kroner.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 6.120 kroner 5.256 kroner 6.120 kroner
Pris på abonnement (6 måneder) 894 kroner 894 kroner 894 kroner
Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer) 0 kroner 0 kroner 0 kroner
Mindstepris efter 6 måneder 7.014 kroner 6.150 kroner 7.014 kroner

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos Telmore

#9 OiSTER

OiSTER sælger ikke telefoner sammen med abonnementer. I stedet kan man blot købe telefonerne enten som afdrag over 30 måneder eller kontant. Da telefonerne sælges uden abonnement, opnås der ikke nogen mobilrabat.

Priser Apple iPhone 13 Apple iPhone 12 mini Samsung Galaxy S22
Pris på telefon 7.080 kroner 6.270 kroner Føres ikke

Se priser og tilbud på mobilabonnementer hos OiSTER

Stor forskel på, hvor meget mobilrabat teleselskaberne giver

Skal du købe ny smartphone sammen med et mobilabonnement, er det bestemt ikke ligemeget hos hvilket teleselskab du gør det. Som denne undersøgelse på baggrund af tre specifikke telefoner viser, varierer priserne og ikke mindst abonnementerne, der inkluderer, meget.

Nogle teleselskaber binder dig kun i 1 måned, mens andre binder dig i 6 måneder. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at teleselskaberne er villige til at give mere mobilt, jo længere du er bundet som kunde hos dem.

Selv om det kan virke mere fordelagtigt kun at lade sig binde i 1 måned frem for 6, viser det sig i sidste ende at være billigst at vælge enten Telenor eller YouSee, som giver dig rigtigt meget mobilrabat, mod at du binder dig 6 seks måneder. Telenor og YouSee er de teleselskaber med de laveste mindstepriser og er dermed billigere end de teleselskaber, der kun binder dig i 1 måned. Ud over den laveste pris får du altså også 5 måneders ekstra mobilabonnement med i prisen.

Kigger man også på abonnementernes indhold, er Telenor den klare vinder. Her får du fri tale og fri data OG den laveste mindstepris med 6 måneders mobilabonnement. Telenors gennemsnitlige mindstepriser er cirka 900 kroner lavere end Telmores, og samtidig får du som bekendt et væsentligt bedre mobilabonnement i 6 måneder.

Husk at tilpasse dit abonnement efter bindingsperioden

En af grundene til, at det er de store og ”dyre” teleselskaber, der klarer sig bedst i undersøgelsen, er, at de lokker kunder til at købe dyre mobilabonnementer for at opnå mest mulig mobilrabat. Faren ved dette er, at man ender med at beholde det dyre mobilabonnement, som sagtens kan koste 250-300 kroner per måned, efter bindingsperioden på typisk 6 måneder.

At man som kunde fortsætter med at betale for et dyrt abonnement, som har langt mere tale og data, end man reelt har behov for, er i teleselskabernes interesse. Det kan derfor ikke siges tydeligt nok, at du altid bør undersøge dit faktiske behov, inden bindingsperioden udløber, så du kan skifte til et billigere mobilabonnement, der passer til dit behov og pengepung. Gør du ikke det, spilder du mobilrabatten væk på et unødvendigt dyrt mobilabonnement.

Se også: Priser og tilbud på mobilabonnementer