Hvad skal jeg gøre når jeg skifter mobilabonnement?

Hvad skal jeg gøre, når jeg skifter mobilabonnement og teleselskab? Ikke meget, men der er et par ting, du skal være opmærksom på.

Hvad skal jeg gøre når jeg skifter mobilabonnement?

Hvad skal jeg selv gøre, når jeg skifter mobilabonnement og teleselskab? Faktisk ikke vanvittig meget – det meste kører helt automatisk og dit nye teleselskab håndterer det meste. Guide til hvad du skal gøre, når du skifter mobilabonnement og teleselskab.

Som med alt andet her i livet, så ændrer vores mobilbrug sig også løbende med årene. Måske du med tiden har fået behov for andet end bare tale og data og ønsker at spare penge på digitale streamingtjenester. Det kan også være, at de 20 timers tale og 5 GB data, du har i dit abonnement, burde være 5 timers tale og 20 GB data. Eller du er flyttet og mobildækningen er dårlig på din nye bopæl med dit nuværende teleselskab.

Spørgsmålet er så, hvad du selv skal gøre, hvis du ønsker at skifte mobilabonnement og teleselskab.

Se også: Guide til billige mobilabonnementer

Hvad skal jeg gøre når jeg skifter mobilabonnement og teleselskab?

Er du godt tilfreds med dit nuværende teleselskab, men har behov for et andet mobilabonnement, så kan du hurtigt skifte selv ved at logge ind på din konto hos dit teleselskab. Kan du ikke selv finde ud at af skifte i dit selvbetjeningsunivers, så kan du ringe til selskabets kundeservice. Så skal de nok hjælpe med det – særligt hvis du skifter til et dyrere abonnement kan du regne med, at de står klar!

Ønsker du er skifte teleselskab i forbindelse med valg af nyt mobilabonnement, så er det også en ret gnidningsfri proces. Dit nye mobilselskab klarer praktisk talt det hele, når du først har valgt dit abonnement. Når du vælger nyt mobilabonnement, skal du vælge, om du vil beholde dit nuværende mobilnummer eller ønsker at få et nyt. Vil du have nyt mobilnummer, skal du ikke gøre noget, når du har valgt nummer.

Vil du bevare dit gamle nummer, skal dit nye mobilselskab bruge simkort nummeret. Det står på selve SIM-kortet, men du behøver faktisk ikke skulle tage SIM-kortet ud af din nuværende mobil for at simkort nummeret. Herunder kan du se, hvordan du finder simkort nummeret på iPhone og Android uden at tage simkortet ud af telefonen.

Find simkort nummer på iPhone

Tryk på Indstillinger > Generelt > Om. Ud for ICCID finder du SIM-kortnummeret.

Find simkort nummer på Android

På Android-telefoner kan du på nogle modeller finde dit simkort nummer i ‘Om Telefonen’, men ellers skal du hente appen ‘SIM-kort info’ i Google Play. Den finder dit simkort nummer for dig. Den står under ICCID. Appen er gratis.

Simkort nummeret er en sikkerhed for, at du er den retmæssige ejer af nummeret og så er det også en fuldmagt, så dit nye mobilselskab lovligt kan flytte dit nummer.

Se også: Mobilabonnement med rabat på telefoner

Dit nye teleselskab gør det meste når du skifter fra dit nuværende 

Når du har valgt abonnement og besluttet dig for, om du vil beholde dit nuværende nummer eller have et nyt, så kan du egentlig bare læne dig tilbage og vente på, at du modtager dit nye simkort.

Dit nye mobilselskab kontakter dit nuværende og så sørger de for at finde en dato for overflytningen. Efter nogle dage kontakter dit nuværende teleselskab dig for at oplyse dig om, hvornår flytningen sker. Dit nuværende mobilabonnement vil være aktivt og virke frem til den dato. Den dag, hvor skiftet og overflytningen er sat til, sætter du så dit nye simkort i telefonen.

Se også: Mobilselskaber kunderne er mest tilfredse med

Hvilket simkort passer til din mobil?

Når du modtager dit nye simkort, er det en god idé at tage dit nuværende simkort ud af telefonen for at se størrelsen. Du modtager normalt dit nye simkort i et triple-tryk-ud-kort med tre forskellige størrelser. Her er det vigtigt, at du trykker den rigtige størrelse ud. Den finder du, ved at sammenligne med dit nuværende simkort.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Mere om sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling. Steen Jørgensen gik videre med historien. 23/11/2020 kom den efterfølgende historie med artiklen; Black Friday 2020: Bedste tilbud på mobilabonnementer – Artiklen kan du læse her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..