Historien om mobiltelefonen
Det er tvivlsomt, om teknologiens børn (os der er født efter drejeskiven) vil kunne forestille sig et liv uden mobiltelefonen. Det er egentlig paradoksalt, som mobilen både udvider vores verden og begrænser vores sociale adfærd. Mobilen er nøglen til vores sociale liv og absolutte frihed. På mobilen kan vi kontakte flere venner end vi kender, men som oftest er vi alligevel meget alene. Vi oplever frihed når vi ved, at en hel verden af venner ikke kan forbigå os – Hvad havde det arabiske forår egentlig blevet til uden mobilen og adgangen til sociale medier?
Mobilen bliver livsnødvendig
Fra at være 90´er-fallos og et bekosteligt statussymbol, er mobiltelefonen blevet brug og smid væk-kulturens allemandseje. I dag kan det være svært at forestille sig et liv og et oprør uden mobiltelefon. Bare én dag uden opkald og SMS´er kan ødelægge vores liv. Engang var det uundværlige undværligt, men så pludselig ramte mobilteknologien os så eksplosivt og et livsnødvendigt behov var født.
Se de bedste priser på mobiltelefoner
Mobiltelefonen – Et opkald tilbage i historien
I modsætning til i dag, kunne den tidlige mobiltelefon ikke lige være i lommen. 1970´erne var de såkaldte “biltelefoner” ikke bærbare, men integrerede i bilen. Telefonernes batteri fyldte det meste af bagagerummet og vejede op mod 40 kg. For at få forbindelse til andre biltelefon-ejere, var man nødsaget til, at kalde op til en omstillingsdame, der etablerede den videre forbindelse.
Se også: Mobiltelefonens historie & udvikling
Et andet mindre praktisk – og en smule intimiderende, aspekt var, at andre biltelefon-ejere kunne lytte med på samtalen, hvis blot de tunede ind på samme frekvens. I modsætning til i dag, hvor ens mobiltelefon er privat – nærmest en hellig og intim kropsdel, der kun aflyttes af NSA og Se & Hør – levnede datidens telefonsystem ikke meget plads til intimsfære og Dating. Den auditive voyeurisme kunne frit udleves – Stakkels mine forældre og tak Nokia for jeg blev teenager efter 3310!
Følg med og få det sidste nye om mobiltelefoner
Da biltelefonen blev mobil og håndterbar
Det upraktiske system blev med tiden forbedret og udbygget, og i 1982 etablerederes det såkaldte automatiske mobiltelefonsystem NMT (Nordisk Mobil Telefoni), der var resultatet af et samarbejde mellem Danmark og andre europæiske lande. Samarbejdet resulterede i, at ejerne af biltelefonerne kunne telefonere uden brug af medlyttende og nysgerrige omstillingsdamer.
Ydermere blev batterierne lettere og biltelefonen mere transportabel og samtalerne kunne nu foregå andre steder end i bilen. Prisen for telefonerne var på dette tidspunkt skyhøje og en Dancall 7000 kostede dengang, hvad der i dag ville svare til omkring 36.000 kr.
Det første GSM opkald
Løsningen på de skyhøje priser blev digitalisering og etableringen af GSM (Global System for Mobile Communications) nettet i Danmark. GSM-nettet var kulminationen på den teknologiske udvikling. Det nye digitale netværk blev taget i brug d. 1. juli 1991, hvor Telecom A/S´ direktør Jens Kiil indviede GSM-nettet ved at ringe til Tele Danmarks direktør, Hans Würtzen. Priserne og vægten på mobiltelefoner tog med tiden et gevaldigt spring nedad og den pris- og størrelsesmæssige udvikling medførte, at mobiltelefoner blev mere alment tilgængelige og vandt stadig større indpas i den brede befolkning.
Ikke uden min mobil
Vejen til udbredelsen var lang og medførte bl.a. et fejlslagent svensk forsøg på at udvikle et banalt tekstsystem. Systemet, der sidenhen blev udviklet og kendt som SMS-beskeder, vandt i den grad indpas i vores nutid. Det samme gjorde masseproducerede mobiltelefoner, der blev solgt for KUN Én Krone. Ingen kunne forudsige hvilken livsnødvendig funktion den kilotunge biltelefon sidenhen skulle udfylde, og mobiltelefonen har i dag manifesteret sig som en af evolutionens mest banebrydende sejre – Mobilen er jo blevet menneskets sjette sans!
Mr. Darwin – Please call me!
Sammenlign priser og find det billigste mobilabonnement
Mobiltelefonen er fjernkontrollen til mine venner
FYI. Jeg er så glad for min mobil. Uden den ville jeg aldrig kunne opdatere min Facebook, holde kontakten med familie og venner og kontrollere min jaloux kæreste, som sikkert er mig utro. Uden min ex-kærestes mobil ville jeg jo aldrig have mødt ham. Jeg er super glad for min 4G smartphone og den hurtige adgang til hele min omverden inkl. X-Factor, som jeg stemmer for vildt på!
Kærlig hilsen
Tove, med iPhone i sofaen
Opdateringer af emnet
Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen fortsatte historien. 23/11/2020 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel omkring temaet Black Friday 2020: Bedste tilbud på mobiltelefoner – Historien kan læses her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .