Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge – hvilken er bedst?

Samsung Galaxy S8 er en bedre mobil end Galaxy S7 Edge, men er det nok til at retfærdiggøre en pris, der er 1.500 kroner højere? Se vores guide.

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge – hvilken er bedst?

Hvor store forskel er der egentlig på den helt nye Galaxy S8 Plus og den et år gamle Galaxy S7 Edge? Her tager vi et kig på de mest markante forskelle for at finde ud af, hvilken der er bedste og hvilken man skal vælge af de to: Samsung Galaxy S8 vs Samsung Galaxy S7 Edge.

 

Lige siden Galaxy S6 har Samsung leveret telefoner i et virkelig lækkert design samt i nogle gode materialer. Succesen er sådan set kun fortsat med Galaxy S7 og nu Galaxy S8, der har det vel nok lækreste design på en smartphone lige nu.

 

Galaxy S8 vs Galaxy S7 Edge

Her tager vi et kig på, om modellen fra sidste år, egentlig kan hamle op med det flagskib fra Samsung.

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge: Design

Der er ikke umiddelbart nogle kæmpe forskelle på designet, lige ved første øjekast, men der er alligevel nogle ting, der er værd at nævne. Galaxy S8 Plus er en anelse højere end S7 Edge, hvilket blandt andet skyldes et højere skærmformat på S8 Plus. Fronten er også betydeligt mere lækker at kigge på, da skærmen netop dækker næste hele fronten – et design, der kommer til at blive set på flere telefoner frem over.

Når det kommer til bagsiden, så er der en forskel, som er værd at bide mærke i. Når vi nu får en skærm, der dækker hele fronten, så er der naturligvis ikke plads til en fingeraftryksscanner. Den er i stedet kommet om på bagsiden. Det burde sådan set ikke være et problem, men den er blevet placeret lige ved siden af kameraet i en noget akavet position. Det betyder, at oplåsning af telefonen ikke er helt så nemt som før hen, og det er nok et af de største problemer på Galaxy S8 og S8 Plus.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge: Skærm

Som allerede nævnt, så er skærmen altså med til at give Galaxy S8 Plus en virkelig lækker finish. Skærmen på S8 Plus er på 6,2 tommer, og skærmen på S7 Edge er på 5,5 tommer. Faktisk er skærmkvaliteten på S8 ikke bedre end på S7 Edge, da der er tale om 2K skærmopløsning med Super AMOLED på begge telefoner. Men man må alligevel bare sige, at skærmen på Galaxy S8 Plus er det ypperste, man kan få lige nu og man får en følelse af, at alle skærme burde være sådan her.

Det skal da også lige nævnes, at man med Galaxy S7 Edge får en skærm, der er det bedste på markedet lige efter S8 Plus.

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge: Batteri

Når det kommer til batteriet, så burde der ikke være nogen tvivl om, hvilken telefon der klarer sig bedst. Alligevel er der altså en forskel i det lange løb. På papiret har en Galaxy S7 Edge et batteri på 3.600 mAh mens Galaxy S8 Plus har et batteri på 3500 mAh. Og kigger man inde på gsmarena.com, så har S7 Edge også en større udholdenhedsrate end S8 Plus. Så er det vel afgjort? Ikke helt.

Samsung fortæller, at Galaxy S8 og S8 Plus efter et år vil have 95 procent af batterikapaciteten tilbage, hvor S7 Egde blot vil have 80 procent tilbage. Det skyldes, at batterierne bliver drænet langsomt i kapacitet for hver cyklus de går i gennem.

Her er S8 altså langt mere effektiv. Desuden har Galaxy S8 en bedre processer, Exynos 8890, der også er mere energibesparende. Nu skal vi jo lige lade der går et år, før vi kan se, om det rent faktisk holder vand.

Se også: Sammenlign priser på Samsung mobiler

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge: Kamera

Samsung har fået lidt hug for, ikke at have opgraderet kameraet på Galaxy S8. Man kunne måske godt beklage sig over, at man ikke får et dual kamera med en masse fede features. På den anden side havde man i forvejen et fremragende kamera på S7 Edge, som blot havde brug for et par finjusteringer – og det har det fået.

Softwareoptimeringerne, der sker på billederne taget med Galaxy S8, giver nogle virkelig lækre billeder. Samsung har virkelig fået lavet en fin opdatering, som kan mærkes. Et andet eksempel er stabiliseringen på video, som også er blevet betydelig bedre på Galaxy S8.

Selfiekameraet har også fået en lille opgradering og leverer nogle rigtig flotte resultater.

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge: Brugervenlighed

Brugervenligheden er blevet en smule forringet, i hvert fald på nogen punkter. Telefonen er blevet lidt højere, hvilket gør det endnu svære at nå toppen af skærmen. Fingeraftrykscanneren er rykket om på bagsiden og sidder noget akavet på Galaxy S8 i forhold til S7 Edge. Nu har vi dog fået irisscanner og ansigtsgenkendelse, hvilket fungerer overraskende godt, men dog ikke perfekt.

I det store billede kræver Galaxy S8 lidt mere tilvænning og det er nødvendigt at træne de forskellige oplåsningsmetoder. Der er Galaxy S7 Edge lidt nemmere at gå til.

Se også: Sammenlign de bedste telefoner

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge: Brugerflade

Brugerfladen er naturligvis opgraderet på Galaxy S8, men det er ikke markante ændringer, der er tale om. Nu da hjemknappen, tilbage-knappen og nylige apps er kommet under skærmen, så er det lige noget man skal vænne sig til som Samsung-bruger. Brugerfladen er dog blevet fint optimeret rent visuelt, og det er nok den flotteste brugerflade der bliver lagt oven på Android.

Desværre finder man stadig de samme problemer, hvad angår hak og grus i brugerfladen. Det forekommer ofte, at den lige skal tænke en ekstra gang. Her er andre Android-producenter efterhånden ved at få præsenteret nogle rigtige flydende oplevelser – især de seneste fra Xperia XZ Premium, HTC U11 og OnePlus 5 er rigtig gode eksempler.

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge: Specifikationer

Specifikationerne i Galaxy S8 er selvfølgelig de bedste på markedet i 2017 ligesom det var tilfældet med S7 Edge i sin tid. På S7 Edge hedder det en Exynos 8895 og Adreno 540 GPU, hvilket begger er en nyere version, end hvad vi ser på S7 Edge. Begge kommer med 4GB RAM og samme muligheder for samme mængde hukommelse.

Galaxy S8 Plus vs Galaxy S7 Edge: Pris

Samsung Galaxy S8 har en pris med abonnement på 6.150 kroner, mens den også kan købes uden abonnement til en pris fra 5.399 kroner. Så det er helt klart værd at gå efter S8 uden abonnement.

> Sammenlign pris på Galaxy S8 med abonnement

Sammenlign pris på Galaxy S8 uden abonnement

Galaxy S7 Edge naturligvis billigere med over et år på bagen. Den har en pris på 3.750 kroner med abonnement og en pris fra 4.200 kroner uden abonnement.

> Sammenlign pris på Galaxy S7 Edge med abonnement

Sammenlign pris på Galaxy S7 Edge uden abonnement

 

Så hvilken af de to telefoner, skal man vælge? Er S8 eller S7 Edge bedst? Galaxy S8 er en bedre telefon end S7 Edge, men den er over 1500 kroner dyrere set på pris & kvalitet, så får man mere for pengene ved at købe Galaxy S7 Edge.

Fortsættelsen:

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 7/6/2017 kørte vi en artikel med fokus på Test: De bedste mobiltelefoner til at optage video med – Historien kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..