Familiedeling på iPhone og iPad: Del apps og spar penge
Du behøver ikke købe den samme app to gange. Med Familiedeling på Apple-enheder kan du dele de dyrt indkøbte apps med dine børn og resten af familien. I denne guide viser vi dig, hvordan du slår det til.
Se også: Sammenlign priser og find billigste mobilabonnement
Del abonnementer og apps på Apple-enheder
Har du også købt den samme app til flere i familien? Bruger i alle enheder fra Apple (iPhone, iPad eller Mac) kan de deles via Familiedeling, hvorved man kun betaler én gang.
Dette gælder ikke kun betalte apps, men også andre køb, herunder iCloud+, Apple Music, Apple TV+, Apple Fitness+, Apple News+, Apple Arcade og køb foretaget i iTunes. Det er ganske let at gøre – læs med nedenfor.
Læs også: Sådan begrænser du barnets skærmtid på en iPhone og iPad
Sådan aktiverer du Familiedeling på iPhone og iPad
Vil i gerne kunne dele købte apps og tjenester på deres iPhones og iPads, er det heldigvis ganske let at slå til. De kræver blot, at man opretter familien i husstanden i Apples system.
Først og fremmest skal der være en familiearrangør, der kan invitere andre familiemedlemmer. Når de inviterede accepterer invitationen, får de adgang til familiearrangørens indkøbte apps og abonnementer på deres enheder.
Se også: Bedste mobilabonnementer til børn
Først opretter du en familiegruppe
Første skridt er at oprette en familiegruppe, hvor relevante personer i husstanden er med. Har du gjort dette, kan du springe direkte videre til “Slå købsdeling til på iPhone og iPad”. Sådan gør du:
- Gå ind i indstillinger på din enhed og tryk på dit navn i toppen.
- Tryk på Familiedeling og “Indstil din familie”.
- Følg herefter vejledningen på skærmen.
Inviter til at blive medlem:
Nu skal du inviterer familien til familiegruppen. Sådan gør du:
- Gå ind i indstillinger på din enhed og tryk på “Familie”.
- Tryk på “Tilføj medlem” og følg vejledningen.
- Herefter modtager de inviterede en invitation, som de skal acceptere.
Slå købsdeling til på iPhone og iPad
Nu mangler du (familiearrangør) blot at slå købsdeling til på din iPhone eller iPad, hvorefter alle inviterede har adgang til købt, som apps, musik og tjenester. Sådan slår du købsdeling til:
- Gå til “Indstillinger”, “Familie” og find “Deling af køb” og tryk på den.
- Tryk på Fortsæt, og følg vejledningen på skærmen.
Købsdeling kræver, at der er koblet en betalingsmetode til kontoen. Du kan altid stoppe deling af indhold med familien.
Se også: Få billigere mobiltelefoni til hele familien