Er et mobilabonnement med 5G pengene værd?

Skal du prioritere at dit mobilabonnement har 5G? Vi vurderer om det giver mening at bruge penge på et mobilabonnement med 5G.

Er et mobilabonnement med 5G pengene værd?

Udrulningen af 5G blev sparket i gang i slutningen af 2020 og dækningen er i dag bedre end nogensinde. Men giver det overhovedet mening at få et mobilabonnement med 5G? Hvad kan du bruge det til? Er et mobilabonnement med 5G pengene værd? Disse spørgsmål og flere svarer vi på i denne artikel.

Mobilabonnementer med 5G

Siden udrulningen af 5G startede sidste år er dækningen blevet betydeligt forbedret. TDC var først og har i dag et landsdækkende 5G-netværk. 3 samt Telenor/Telia har været noget langsommere med udrulningen og er endnu langtfra landsdækkende. Man finder dog flere og flere 5G-antenner fra 3 og Telenor/Telia rundt omkring i landskabet.

Sammen med udrulningen kom naturligvis også mobilabonnementer med 5G, som man hos de fleste teleselskaber kun får i udvalgte mobilabonnementer – nemlig de dyreste. Skal man have 5G skal man altså have 5G-dækning, en mobiltelefon med 5G samt et mobilabonnement med 5G. Det betyder dermed, at skal man have 5G, kan det blive en relativ dyr omgang.

Et mobilabonnement med 5G koster minimum 149 kroner hos Yousee, Telmore, Telenor og 159 kroner per måned hos Telia. Hos 3 og lavprisselskabet Oister er 5G inkluderet i alle mobilabonnementer. Her skal man dog huske på, at 5G-dækningen stadig er langt fra landsdækkende. Hos lavprisselskabet eesy skal man op i fri tale og fri data, hvis man skal have adgang til 5G. Man kan derfor let finde billigere mobilabonnementer, som dog ikke byder på 5G.

Se aktuelle priser på 5G-mobilabonnementer

Er mobilabonnement med 5G pengene værd?

Det store spørgsmål er, om det er værd at bruge de ekstra penge på at få et mobilabonnement med5G? 5G byder på det nyeste indenfor netværksteknologi og er i teorien langt hurtigere end det 4G de fleste danskere i dag bruger. Der er masser af potentiale i 5G, men der er lang vej endnu.

Der er ingen tvivl om, at 5G er hurtigere – også på mobiltelefonen. Der er dog endnu meget begrænset funktionalitet på smartphonen, som gør, at det giver mening at bruge penge specifikt på at få 5G. Det er de færreste, der downloader store filer på mobiltelefonen. Apps bruger selvfølgelig data, men den lille mængde de bruger, vil ikke gøre en forskel med 5G.Du bør derfor ikke vælge et dyrere mobilabonnement, for at få adgang til 5G-netværk.

Derimod kan 5G give mening til mobilt bredbånd. Man kan købe dedikerede mobilt bredbånd, hvor der er både 5G-router og abonnement med. Eller man kan købe et mobilabonnement med 5G og købe en 5G-router i løssalg. Som bredbånd i husstanden vil den hurtigere hastighed, mindre latenstid og båndbredde på 5G kunne mærkes, i forhold til 4G.

Se også: Tips og Guides til 5G

Efterfølgende om emnet

Tematikken er stadig aktuel. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 21/12/2021 publicerede redaktionen en artikel omkring Oister lancerer 500 GB mobilabonnement – se prissammenligningKlik her for artiklen.. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..