Så skete det: Her er mobilen, der er dyrere end iPhone

Det er ikke hverdagskost at se en mobil, der er dyrere end iPhone 6 – slet ikke når den har været en tur omkring mobiloperatørernes tilskudsbord. Men det er tilfældet med Samsung Galaxy Edge Note, som nu kan købes hos enkelte operatører herhjemme.

Galaxy Note Edge er en mobil med stor skærm på 5,6 tommer med hele 2.560 x 1.600 pixel. Det betyder i praksis, at den har en svimlende skarp skærm.

Der er dog noget andet ved skærmen, der får den til at stikke ud. Skærmen følger nemlig med om på den ene langside af telefonen, hvor man kan placere ikoner og apps. Faktisk er det mest praktisk ved den del af skærmen lige nu, at man med en lineal-app kan bruge den som, ja lineal.

Samsung om Galaxy Note Edge: Et eksperiment

Samsung har selv kaldt Galaxy Note Edge for et eksperiment i begrænset oplag og vi skal nok ikke forvente at se mange løbe rundt med den herhjemme. Ikke fordi, der egentlig er noget decideret galt med den, men fordi den er virkelig dyr. Der skulle dog være solgt omkring 630.000 eksemplarer af modellen på verdensplan i løbet af de første cirka tre måneder, den har været til salg.

Galaxy Note Edge er kraftfuld med hurtige menuer og meget hukommelse + plads til hukommelseskort, kameraet har 16 megapixel og mange fine kamerafunktioner, den har den hurtigste 4G-teknik, der kan opdrives i kommercielle produkter i dag og den har et pænt kraftfuldt batteri på 3.000 mAh. Det er en god mobil, men ikke den bedste mobil lige nu.

galaxy edge dyrere end iphone 6

Lige nu kan den købes herhjemme hos Telia og CallMe. Skal man have den med en mobilpakke med fornuftig mængde tale og data inkluderet hver måned, så lander den på godt 7.000, nærmere bestemt fra 7.100 kroner over 12 måneder. Så kan man få den med 8 timers tale og 8 GB data hver måned.

Går du all in og tager fri tale og 100 GB data om måneden, så koster den samlet 9.965 kroner over 12 måneder.

Du kan se altid opdaterede priser for Samsung Galaxy Note Edge i stor prisguide.

 

Dyrere end iPhone 6

Prisen for Galaxy Note Edge overgår prisen for iPhone 6 hos de danske operatører. Køber man iPhone 6 med 64 GB med et mobilabonnement med 8 timers tale og 8 GB data, så skal man ”kun” slippe 6.884 kroner over 12 måneder. Galaxy Note Edge er altså godt 200 kroner dyrere end iPhone 6.

Nupper du iPhone 6 med 64 GB med et abonnement med fri tale og 100 GB data inkluderet hver måned, så lander prisen på 9.485 kroner over 12 måneder – det gør Galaxy Note Edge knap 500 kroner dyrere end iPhone 6.

Du kan se altid opdaterede priser for iPhone 6 i stor prisguide.

 

Ikke bedre end iPhone 6

Trods den højere pris er Samsung Galaxy Note Edge ikke bedre end iPhone 6 – det viser en sammenligning i vores tjeneste til sammenligning af mobiler. Her kan du se, at Galaxy Note Edge samlet scorer lidt lavere end iPhone 6 og på grund af den højere pris er Galaxy Note Edge et dårligere køb end iPhone 6.

galaxy note edge vs iphone 6 - dyrere end iphone

 

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

  • Jesper Andersen

    SAR værdien siger det hele – man får jo blæst hovedet af af en iPhone 6

  • http://www.olsenworld.dk Per Olsen

    Skulle man ikke have været fair og bruge iPhone 6 Plus til denne sammenligning i stedet?
    Eller vil man så ikke få det “ønskede resultat”?

  • sirshawn

    Lidt sjovt at man sammenligner med 6 og ikke 6 plus. Hvilket ville være det mest naturlige. Men tillykke med endnu en useriøs artikel ;)