De bedste kameramobiler? Se guide til de fem bedste!

Kameramobiler giver i dag så gode billeder, at du sagtens kan spare det almindelige kamera væk. Vi guider til de bedste kameramobiler og giver adgang til opdaterede priser - Se hvordan du får de bedste kameramobiler billigst.

De bedste kameramobiler? Se guide til de fem bedste!

Kloge hoveder siger, at det bedste kamera, er dét, du altid har med dig. Og da alle stort set altid har deres mobil med sig, så må mobilen jo være det bedste kamera.

Sådan var det ikke altid for bare et år siden, men i dag leverer de bedste kameramobiler en billedkvalitet, der er så høj, at man virkelig skal være i meget lysbegrænsede omgivelser, hvis man skal presse de bedste kameramobiler til at tage dårlige billeder – Se de fem bedste kameratelefoner og se opdaterede priser!

Faktisk tager langt de fleste topmodeller og til dels også mid-end-mobiler rigtig gode billeder i de fleste situationer, hvad enten det er et landskabsbillede uden objekter i bevægelse, eller om det er af børnenes hektiske fodboldkamp eller indenfor en mørk aften til tante Gerdas 70 års fødselsdag.

 

Her er de fem bedste kameramobiler, der tager gode billeder og som gør det let for fotografen, at redigere og dele billederne på nettet, Steen Jørgensen, Mobilekspert.

 

Sony Xperia Z3 – suveræn og bedst i mørke

Sony Xperia Z3 er i mine øjne den bedste kameramobil på markedet i dag. Der er stort set statsgaranti for, at man får rigtig gode billeder uanset situationen og i mørke uden brug af  blitz er den i særdeleshed fremragende. Den har en særlig indstilling til billeder i mørke med ISO 12.800.

Jo højere ISO-værdi (12.800 er virkelig højt, selv for rigtige kameraer) desto mere lys, kan der lukkes ind i kameraet. Der er risiko for støjede billeder med brug af høj ISO, men når jeg tester og sammenligner Xperia Z3 med andre kameramobiler, så får jeg de bedste billeder med Z3, når jeg bruger ISO 12.800.

Et lille tip: Vælger man høj ISO i dagslys, får man virkelig korte lukkertider, hvilket er velegnet til sports- og actionbilleder.

sony-xperia-z3-compact

Xperia Z3 har i øvrigt en rigtig god kamerabrugerflade, der er lige at gå til og ønsker man mere avancerede funktioner, så finder man også let dem. Til prisen får man en virkelig fremragende mobil med kamera af meget høj kvalitet.

 

Konklusion : Sony Xperia Z3

Som mobil er Xperia Z3 generelt af virkelig høj klasse med super hurtig og brugervenlig brugerflade, hurtig 4G og stor flot skærm. Samtidig er den vand- og støvtæt, og egner sig dermed også godt som kamera udendørs.

Se bedste pris på Sony Xperia Z3.

Nokia Lumia 1020 – Unik med super zoom

Lumia 1020 er snart 18 måneder gammel, men den har stadig så vildt godt et kamera, at den selvfølgelig skal med på listen over de bedste kameramobiler.

Det unikke ved Lumia 1020 er, at den har 41 megapixel. Det lyder vanvittigt, men bare rolig der er mening med galskaben. Man kan nemlig vælge at billederne kun skal være på 5 eller 8 megapixel. De resterende megapixel bruges så til at gøre billedet endnu skarpere.

Det kan måske være lidt svært at se umiddelbart, men zoomer man efterfølgende ind på en bestemt del af billedet, kan zoom gå så langt ind, at selv den mindste detalje bliver blæst op i syleskarpe dimensioner. Det er så godt, at du ganske enkelt tror det er løgn.

Brugerfladen i kameraet på Lumia 1020 er dejlig simpel og let at bruge og der følger en række unikke kamera-apps med til telefonen.

lumia 1020

 

Konklusion: Nokia Lumia 1020

Lumia 1020 er en Windows Phone – styresystemet er fra Microsoft – og det er flot, let at bruge og anderledes fra iOS og Android. Den har ry for at være tung og klodset, men den har et betydeligt mere smidigt og let-anvendeligt format end dens rygte… Og så er kameraet bare uovertruffet – specielt til prisen som er forholdsvis lav.

Se bedste pris på Nokia Lumia 1020.

iPhone 6 – god all rounder

iPhone 6 er blandt de bedste all rounder-kameraer på markedet i dag.

Den imponerer ikke med at have flest megapixel (det er i øvrigt også bare marketings-gimmick, hvis du ser en mobilproducent prale med 16 megapixel – følger kamaerateknikken ikke med, så kan man ikke bruge de mange megapixel til noget), men den udnytter sin 8 megapixel virkelig fremragende med god kamerateknik og dermed rigtig gode billeder til følge. Brugerfladen er uhyre simpel, selvom Apple dog har tilføjet lidt flere funktioner de sidste par år.

iphone-6-teaser

 

Konklusion : iPhone 6

iPhone 6 er generelt en fremragende mobil med masser af apps – skærmen er på 4,7 tommer, men selve telefonen er faktisk større end de fleste andre mobiler med samme eller lidt større skærmstørrelse. Den har også 4G og har en berømmet letanvendelig brugerflade.

iPhone 6 har den højeste pris på markedet, men man får også en mobil med et kamera, der næsten altid giver gode billeder.

Se bedste pris på iPhone 6.

LG G3 – kamera med super skærm

Måske lidt en outsider for mange, men efter at jeg selv har gået rundt med LG G3 i omkring 3 måneder, så overraskes jeg over, hvor gode billeder den faktisk tager i langt de fleste situationer. Det er let og hurtigt at skifte mellem basale kamerafunktioner og ønsker man adgang til mere avancerede funktioner, er de også lette og hurtige at komme til og bruge.

Den har laser autofokus, hvilket gør, at den hurtigt fokuserer i mørke omgivelser. LG G3 tager faktisk rigtigt gode billeder i mørke, men ikke helt så gode som LG selv lægger op til.

lg-g3

 

Konklusion : LG G3

Lg G3 har super flot skærm på 5,5 tommer uden at det gør selve mobilen specielt uhåndterlig stor, den har  hurtig 4G og en brugerflade, der er let at gå til. En mobil som er fuldt på højde med kvaliteterne i selv de mest opreklamerede smartphones… LG G3 er bare betydelig billigere og til prisen får du faktisk en suverænt godt kamera.

Se bedste pris på LG G3.

Samsung Galaxy Alpha – kameramobil med designfokus

Galaxy Alpa er Samsungs første rigtige designmobil, siden de satsede på Android som styresystem for efterhånden en del år siden.

Det er en lidt dyr mobil, specifikationerne taget i betragtning, men den er som sagt stadig rigtig flot og meget velbygget. Kameraet har 12 megapixel og det bakkes faktisk op af rigtig gode kamerafunktioner og billedkvaliteten er generelt rigtig høj. Den har blandt andet en virkelig hurtig autofokus, som sikrer knivskarpe billeder på farten.

galaxy-alpha

Det er dog et minus, at kamerabrugerfladen kan virke lidt rodet, hvis man vil i gang med lidt mere avancerede kameramuligheder, men når man først har prøvet nogle gange, så vænner man sig hurtigt til de mange snørklede genveje til gode kamerafunktioner.

Konklusion:Samsung Galaxy Alpha

En rigtig flot mobil med hurtige menuer og mange apps. Er man ude efter en fiks lille og flot mobil med godt kamera, så går man ikke galt i byen med Galaxy Alpha.

Se bedste pris på Samsung Galaxy Alpha.