Dette koster 5G mobilt bredbånd – her er de første priser
Mobilt bredbånd er en smat og simpel løsning til hjemmekontoret og som hele familiens internet. Dog har det indtil videre ikke kunnet hamle op med de hurtige 1000 mbit kablede internet-løsninger – det er nu slut. For TDC har netop meldt ud, at de er klar med mobilt bredbånd på deres 5G-netværk, og det betyder, at de første priser på abonnementerne er dukket op hos teleselskaberne på netværket. Se hvad 5G mobilt bredbånd koster – få overblikket over priser her.
Læs også: Mobilt bredbånd med frit internet – guide med priser
Langt hurtigere mobilt bredbånd, med samme fordele
Flere og flere fravælger de kablede internetforbindelse til fordel for mobilt bredbånd. Og det er der oplagte grunde til. Mobilt bredbånd er nemlig utroligt let at komme i gang med, man kan tage det med sig overalt og prisen er ikke højere end de traditionelle netværk. Ingen bøvl med teknikeraftaler og besvær med opsætning. Dog har mobilt bredbånd haft en større ulempe og det er hastigheden. Til samme pris har kablet bredbånd tilbudt langt hurtigere hastighed, uden en dataloft.
Men med 5G kommer mobilt bredbånd nu endnu tættere på at være en direkte konkurrent til almindeligt bredbånd – til både erhverv og privat brug. Derfor er man begyndt at kalde 5G mobilt bredbånd for trådløs fiber, netop fordi hastigheden kan være tilsvarende, hvis dækningen er der.
Læs også: 5G-mobilt bredbånd som alternativ til kablet bredbånd
De første priser på 5G mobilt bredbånd
Med åbningen af mobilt bredbånd over 5G på TDCs netværk, så er de første priser også dukket op. Der er ikke mange endnu, men efterhånden som tiden går, så vil flere teleselskaber tilbyde mobilt bredbånd over 5G og prisen vil falde. I første omgang ligner det, at priserne på 5G til mobilt bredbånd er skruet sammen ligesom 5G til mobiltelefoner. Det betyder, at kun de dyreste abonnementer kommer med 5G, mens de billigere stadig er på 4G.
Telmore er det første teleselskab som tilbyder mobilt bredbånd over 5G-nettet til private. Det er kun det dyreste abonnement med fri data, som kommer med 5G samt en 5G router til låns (Huawei H-122) til en pris på 349 kroner per måned. Hertil kommer oprettelse på 99 kroner. Det er 90 kronere dyrere end selskabets tilsvarende mobilt bredbåndsabonnement over 4G.
Til erhverv er TDC og Relatel klar med de første priser på mobilt bredbånd. Hos TDC er der to abonnementer med mobilt bredbånd med 5G. Et abonnement med 500 GB data til 399 kroner og et med fri data til 499 kroner. Begge er inklusiv Yousee Musik.
Relatel har også to abonnementer med 5G-mobilt bredbånd. I det mindste får man 5 GB data til 99 kroner (uden 5G router) og i det største er der fri data til 399 kroner.
Læs også: 5G mobilt bredbånd klar i Danmark
Kommer stadig med fair-use grænse
Med det lynhurtige 5G kommer der smæk på, og dette lægger op til en større dataforbrug. Man skal dog være opmærksom på, at selvom 5G mobilt bredbånd kommer med fri data, så er der stadig den typiske fair-use grænse på 1.000 GB. Man kan forvente, at denne i fremtiden bliver hævet, eller helt fjernet, hvis mobilt bredbånd for alvor skal konkurrere mod kablet bredbånd.
Vi holder øje med markedet og oplyser med de nyeste priser på mobilt bredbånd over 5G, så snart disse bliver tilgængelige.
Se også: De billigste priser på mobilt bredbånd over 4G og 5G
Tjek priser & hastigheder på bredbånd hos Telia
Efterfølgende om emnet
Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. 3/11/2020 gik vi videre med et indlæg omkring 5G-mobilt bredbånd som alternativ til kablet bredbånd – Klik her for at læse artiklen.. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.