De bedste spilcontroller til telefoner

Spilcontroller til mobiltelefoner giver en langt bedre spiloplevelse, næsten på niveau med spilkonsoller. Guide til gode spilcontroller til telefoner.

De bedste spilcontroller til telefoner

Telefoner bliver bedre og bedre til gaming. Men uanset, hvor god hardware de har, så kan de ikke måle sig med en spilkonsol eller Nintendo Switch for eksempel. Med mindre man køber en spilkontroller lavet specielt til mobiltelefoner. Med sådan en spilkontrol får man langt bedre styring og kontrol uanset hvilket spil man spiller.

Herunder tipper vi nogle af de bedste spilcontroller til mobiltelefoner.

Bedste spilcontroller til mobiltelefoner

Razer Kishi

razer kishi spilkontrol mobil

Bygget til at passe ind i stort set alle Android-telefoner med en USB-C port og den fungerer også med iOS. Det betyder også, at Kishi kører på mobilens batteri og kan lades via telefonen. I modsætning til de fleste Bluetooth-controllere behøver man altså heller ikke lade dem op.

Den kan foldes sammen, så den er let at have med, og den rammes ikke af forsinkelser. Spiller man på toget eller lignende, giver den også en meget bedre oplevelse end en clip controller.

Pris fra cirka 700 kroner

Se også: Guide til de bedste gaming-telefoner

SteelSeries Stratus Duo

SteelSeries Stratus Duo spilkontrol mobil

Stratus Duo synkroniserer med Android via Bluetooth og forbinder til PCen med en Wi-Fi-dongle. Man behøver altså ikke koble fra på den ene enhed for at køre på den anden – det er bare at flippe en knap på bagsiden, så er man oppe at køre.

Den er ret komfortabel at holde om, hvis man skal spille længe. Batteriet skal holde i op til 20 timer. Det eneste, den mangler, er haptisk feedback, men for de fleste mobilspillere er det ikke det store problem.

Pris fra cirka 550 kroner

Razer Raiju Mobile

Razer Raiju Mobile

Razer Raiju Mobile er en af de dyrere controllere, men man får også en af de bedste Bluetooth-controllere til smartphones, der findes.

Blandt funktionerne finder vi remappable knapper samt en app, hvor man kan oprette personlige profiler til spil. Den har også en robust kobling til telefonen og kan huske og koble til to forskellige telefoner uden ventetid. Det gør den enten via Bluetooth eller med kabel.

Pris fra cirka 1.200 kroner

8Bitdo SN30 Pro

8Bitdo SN30 Pro

Her er en controller til alle, der spillede i 90erne. 8Bitdo har udviklet denne Bluetooth-controller med alle de moderne funktioner, som dual-stick og rumlen, men bibeholdt det ikoniske design, vi husker fra Super Nintendo-controlleren.

Det er den perfekte løsning, hvis man hører til de nostalgiske gamere, der gerne krydrer spiloplevelsen med lidt retro.

Pris fra cirka 200 kroner

Se også: Bedste spil til telefoner

Guide til de bedste spilcontrollere, januar 2021

Guiden til de bedste spilcontrollere til mobiltelefoner er fra januar 2021. Guiden er bygget på test af spilcontrollere fra udenlandske techsites, hvor vi har samlet op på de bedste og mest roste.

Se også: Guide til tilbehør til mobiltelefoner

 

Mere om fortællingen

Der blev stadig hvisket i krogene. Daniel Søgaard Hald fortsatte fortællingen. d. 8/12/2020 fulgte vi historien op med sagen; Telenor klar med eSIM til telefoner, tablets og smartwatch – Læs fortsættelsen her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.