Call me klar med 30 GB dataroaming i EU til skarp pris
Telias lavprisselskab Call me er klar med sit bud på et godt mobilabonnement med roaming til de mange rejselystne danskere, som skal sydpå eller andetsteds i løbet af sommeren.
Teleselskabet har nemlig opdateret sit mobilabonnement med fri tale og 30 GB data til 99 kroner med en masse ekstra data, du kan bruge i EU. Normalt indeholder abonnementet ”kun” 10 GB data i EU – formentlig i forvejen nok til de fleste – men nu er det opdateret med tre gange så meget EU-data. Nu kan du nemlig roame med hele 30 GB data i EU med det billige abonnement fra Call me – ikke kun til sommer, men hele året rundt.
Se aktuelle priser og tilbud på Call mes hjemmeside.
Med 30 GB data i EU skal du altså bruge din mobil temmelig meget på rejsen for at risikere at løbe tør for data. Ifølge Call me rækker 30 GB mobildata til 45 timers streaming af video fra YouTube, Netflix og lignende, 450 timers surf på sociale medier som Facebook, TikTok og Instagram eller 360 timers streaming af musik fra Spotify, Apple Music og lignende.
Er du i tvivl om, hvor meget data du har brug for på rejsen? Læs mere om det her.
Alternativer til Call me – abonnementer med roaming i EU
Ligesom Call me er flere andre teleselskaber begyndt at lancere deres abonnementer med masser af tale og data i udlandet. Hvis nu det ikke skal være Call me, som bruger Telias mobilnet, hvad skal det så være? Vi giver her tre gode bud på andre abonnementer med masser af EU-data til sommerens rejser.
dukaTALE
Fri tale i og til hele EU, Norge, Færøerne og Island og 20 GB data (dertil yderligere 20 GB i EU)
Netværk: Telia
Pris: 99 kroner per måned
Se aktuelle priser og tilbud hos dukaTALE
3
Fri tale og 30 GB data (heraf 25 GB i 73 lande)
Netværk: 3
Pris: 150 kroner per måned
Se aktuelle priser og tilbud hos 3
HALLO
Fri tale og 30 GB data (heraf 9 GB i EU og 2 GB i Tyrkiet)
Netværk: TDC NET
Pris: 99 kroner per måned