Populær svensk internetmåler klar i Danmark
Der findes flere måder at måle ens internethastigheder på, hvad enten det er almindeligt bredbånd eller mobil dataopkobling. Nu får vi så endnu en måde herhjemme, nemlig den svenske hastighedsmåler Bredbandskollen.
Bredbandskollen har været i Sverige siden 2007 og der er, ifølge selskabet bag, blevet foretaget mere end 200 millioner målinger i Sverige med tjenesten.
Se også: Kort der viser mobildækning i Danmark
Mål hastighed og stil krav til dit selskab
Projektleder Rickard Dahlstrand fra Bredbandskollen forklarer, at Bredbandskollen giver brugerne et værktøj til at kunne stille krav til operatørerne og han påpeger, at det har ført til en forbedring af vilkårene på det svenske bredbåndsmarked.
Hvis man angiver sin abonnementstype, får man også en vurdering af, om hastigheden er god eller dårlig, samt gode råd til, hvad man kan gøre for at forbedre opkoblingen.
Se også: Priser og tilbud på bredbånd
Bredbandskollen til bredbåd og mobilt internet
Bredbandskollen finder man på bredbandskollen.dk, hvor man kan måle ens bredbåndshastighed i hjemmet, sommerhuset eller på arbejdspladsen og er gratis at bruge.
Den kommer også som gratis app til iOS og Android, så man også kan bruge den til at måle ens datahastighed på mobilen.
Se også: Bedøm mobildækningen hos dit teleselskab
Bredbandskollen i Danmark mangler lige det sidste
Bredbandskollen.dk fører godt nok en ind til bredbandskollen.se, hvor sproget også er svensk, dog er appen til iOS og Android på dansk.
Appen mangler dog at blive justeret helt til, da TDC ikke er anført over teleselskaber med eget netværk, men det er derimod Tele2, som bekendt ikke opererer i Danmark.
Se også: Sammenlign priser på bredbånd