kort til mobildækning i danmark

Kort der viser hvilken mobildækning de danske teleselskaber har

Man kan bruge nok så mange penge på en super smart mobiltelefon og mobilabonnement med masser af tale og data og man kan pænt bruge 99 kroner om måneden på en streaming-tjeneste til musik, men hvis man har dårlig dækning, kan det jo være lige meget det hele.

Se også: De bedste mobilselskaber

Hvordan dækker ens mobilselskab?

Man bør derfor sikre sig, at det teleselskab, man vælger at blive kunde hos, har ordentlig mobildækning til både tale og data. Og hvordan kan du så sikre dig, at dit nye mobilselskab har god mobildækning til tale og data?

Jo, en helt simpel måde er at lette en vis legemsdel fra sofaen, besøge naboerne og spørge dem, hvilket teleselskab de bruger og om de er tilfredse med deres teleselskab. Du kan jo også bare prøve at ringe til dem og høre ad, hvis du hører til den dovne type!

Det er dog også muligt at tjekke diverse kort ud på nettet, der viser, hvordan mobildækningen er hos de enkelte selskaber.

Alle de danske teleselskaber med eget netværk har kort, der viser, hvordan de dækker generelt for hele Danmark, men også specifikt helt ned på adresseniveau.

Se også: Find de bedste tilbud på mobiltelefoner

Mobildækning hos 3, Telia, Telenor og TDC

Herunder kan du finde links til de dækningskort, som 3, Telia, TDC og Telenor selv henviser til og hvor man kan se, hvordan de enkelte teleselskaber dækker med tale og data.

 

3 – dækningskort der viser, 3′s mobildækning til tale og data (gælder også Zenji og Oister)

Telia – dækningskort der viser, Telias mobildækning til tale og data (gælder også Call me)

TDC – dækningskort der viser, TDC’s mobildækning til tale og data (Gælder også Yousee, Telmore og Fullrate)

Telenor – dækningskort der viser, Telenors mobildækning til tale og data (Gælder også CBB)

 

Se også: Bedste pris og tilbud på mobilabonnementer

 

Mobilmaster i Danmark – hvor?

mastedatabasen.dk kan du søge lidt nærmere omkring mobildækningen. Her kan du nemlig se, hvor tæt på eller langt fra der står mobilmaster fra ens hjem eller sommerhus.

Når du er på siden, taster du en adresse ind, som du vil undersøge nærmere for mobilmaster. Du kan også vælge regioner og kommuner. Herefter vælger du, hvilken type tjenestetype du ønsker viden om og så den teknologi du ønsker at få vist dækning for.

Det kunne så være ‘Mobiltelefoni’ og ‘LTE’ (4G). Hefter får du så vist, hvor der står mobilmaster lige nu med den ønskede mobilteknologi og hvor det er planlagt, at der kommer nye master op. De blå prikker viser, hvor der allerede er mobilmaster og stjernerne markerer kommende master.

Fører man musen hen på enten en blå prik eller stjerne og trykker på den, så får man informationer om denne mast – for eksempel hvilket teleselskab, der ejer masten og hvilken netværksteknologi, masten understøtter.

Det er Energistyrelsen, der står bag mastedatabasen.dk.

Se også: Nyheder om mobildækning