Bredbåndsabonnementer med høje hastigheder eksploderer
Nedlukningen i foråret 2020 kan ses på udviklingen i bredbåndshastighederne – det er specielt bredbånd med de allerhøjeste hastigheder, der er vækstet meget.
Rekord mange vælger bredbånd med høje hastigheder
Det, man kalder for ‘fastnet bredbåndsabonnementer’, altså kablet bredbånd uanset kabel type, men med mindst 100 Mbit/s i download er steget 25,7 procent fra første halvår 2019 til samme periode 2020. Det betyder en vækst fra 1.016.000 til 1.278.000 bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s.
Bredbånd med mindst 100 Mbit/s i download udgjorde 49,7 procent af alle bredbåndsabonnementer i første halvår 2020, mens tallet kun var på 39,9 procent året før.
Antallet af abonnementer i kategorien ”Mindst 500 Mbit/s, under 1 Gbit/s” blev mere end fordoblet fra første halvår 2019 til første halvår 2020. Stigningen var på hele 148,7 procent. Det svarer til en stigning på 88.000 abonnementer.
Kategorien ”Mindst 1 Gbit/s” oplevede endnu større vækst med en stigning på hele 248,5 procent. Det svarer til 93.000 abonnementer i samme periode.
Se også: Billigt og hurtigt internet
Bredbånd over kabel-tv stadig størst – men fiber vokser mest
Andelen af bredbånd via kobber faldt fra 31,7 procent til 26,7 procent, mens andelen af bredbånd via fiber er steget fra 26,9 procent til 31 procent fra første halvår 2019 og et år frem.
Trods den store stigning for fiber har kabel-tv-nettet fortsat den største andel på 34 procent af bredbåndsmarkedet. På et år har bredbånd over kabel-tv oplevet en stigning på 24.000 abonnementer på et år. I 1. halvår 2019 stod kabel-tv-nettet for 33,3 procent af markedsandelen for bredbånd i Danmark.
Se også: 5G bredbånd kan erstatte kablet bredbånd
Svag stigning for mobile bredbåndsabonnementer
Når det gælder mobilt internet, det vil sige dedikerede abonnementer kun med data, så er udviklingen svagt stigende. Vækste er kun på 0,4 procent i 1. halvår 2020 sammenlignet med samme periode 2019.
Se også: Sammenlign priser på internet
Hvor hurtigt er mobilt bredbånd? Telia mener de har løsningen