Bredbånd hos Telenor – sammenlign priser og abonnementer
Telenor tilbyder bredbånd med hastigheder op til 300 Mbit/s til download over enten DSL, COAX eller Fiber og der er frit forbrug. Har du allerede Fri+ Familie abonnement, kan du spare 600 kroner om året. Sammenlign priser på bredbånd hos Telenor.
Telenor har et rigtig godt netværk til mobilt bredbånd, men der er begrænsninger på både forbrug og hastighed på mobilt bredbånd, så derfor vælger mange rigtigt bredbånd. Hos Telenor får du frit forbrug i alle bredbåndspakker, mens hastigheden er til forskel og så er det også muligt at spare 600 kroner om året, hvis du i forvejen er Fri+ Familie-kunde hos Telenor.
Se også: Priser på bredbånd
Priser på bredbånd hos Telenor
Telenors priser på bredbånd starter ved 219 kroner om måneden for 50 Mbit/s til download og 10 Mbit/s til upload. Den hurtigste hastighed, Telenor tilbyder i deres bredbåndsabonnementer er på 300 Mbit/s til downaload og 300 Mbit/s til upload. Den pakke koster 349 kroner. Er man Fri+ Familie-kunde, koster den billigste pakke 169 kroner og den dyreste 299 kroner. Se priser og mængden af data samt hastigheder i Telenor bredbåndabonnementer.
50/10 Mbit/s – Pris: 219 kroner/md (169 kroner /md for Fri+ Familie kunder)
100/100 Mbit/s – Pris: 299 kroner/md (249 kroner /md for Fri+ Familie kunder)
300/300 Mbit/s – Pris: 349 kroner/md (299 kroner /md for Fri+ Familie kunder)
Bredbåndsabonnementet med 50/10 Mbit/s vil kunne dække langt de fleste behov, også familier, hvor flere streamer på samme tid. De to store pakker med 100/100 og 300/300 Mbit/s er til familier og husstande med ekstremt forbrug.
Telenors hastigheder på bredbånd er betydeligt langsommere end de hurtigste løsninger fra for eksempel YouSee, der tilbyder bredbånd med hastigheder op til 1000 Mbit/s.
Værd at vide om bredbåndsabonnementer hos Telenor
Som bredbåndskunde hos Telenor kan du få en gratis trådløs router til opsætning i hjemmet, sommerhuset eller andre steder. Det tilbyder andre udbydere bredbånd også.
Telenor kan ikke tilbyde samme hastigheder over alt i Danmark. Man kan få bredbånd via DSL, Coax eller fiber. DSL er ikke tilgængelig i den største pakke.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer hos Telenor
Bredbåndshastigheder hos Telenor
Bredbånd hos Telenor varierer på hastigheden fra 100 til 300 Mbit/s til download og fra 10 til 300 Mbit/s på upload. Man har som udgangspunkt frit forbrug af data, men har man et abnormt forbrug, kan man forvente at blive kontaktet af Telenor.
Se også: Prissammenligninger på mobilt bredbånd
Flere nyheder om emnet
Næste historie om emnet er også interessant. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 24/10/2017 fortsatte vi fortællingen med en artikel omkring temaet 3 med mere data i de største bredbåndspakker uden at ændre pris – Klik her og læs artiklen.. Få også seneste nyt om temaet her.