Billigste mobilabonnementer til den lille familie
Er det bedst at vælge mobilabonnementer med familierabat, streamingtjenester og andre tjenester, hvis man er en mindre husstand? Bliv klogere i denne guide til mobilabonnementer til en lille familie, hvor du finder den billigste løsning og får gode råd.
Se også: Sammenlign priser og tilbud på mobilabonnementer
Bedste mobilabonnementer til en lille familie
Er i en lille familie med ét barn og én eller to voksne på jagt efter den billigste løsning med mobiltelefoni? Så kan det måske overraske, at mobilabonnementer med familierabat er langt fra den billigste løsning.
Hos store teleselskaber som Telenor, 3, Telia og Yousee kan man som familie få rabat på mobilabonnementer. Det lyder fristende, men det er kort sagt meget dyrt. Her vil man ende med at betale omkring 500 kr. per måned for tre mobilabonnementer, som hos lavprisselskaber koster halvdelen – og mindre endnu.
Den billigste løsning for en lille familie er, at køb tre mobilabonnementer hos et lavprisselskab. Herunder et eksempel:
- Voksen: Fri tale, 55 GB data, 5G og 20 GB EU-data til 84 kr. per måned.
- Voksen: Fri tale, 25 GB data, 5G og 20 GB EU-data til 74 kr. per måned.
- Barn: Fri tale, 10 GB data og 4G til 39 kr. per måned.
Den samlede pris er her 197 kr. per måned. Det er under halv pris af mobilabonnementer med familierabat hos de store teleselskaber.
Find billigste mobilabonnement til familier
Priserne i eksemplet på billigste mobilabonnementer til en lille familie er indhentet hos Flexii. Andre lavprisselskaber med lave priser er CBB, Call me, Oister, Greentel og duka.
Gode råd til familiens mobilabonnement
Tjek forbrug, behov og mobildækning
Inden i ræser ud og køber tre billige mobilabonnementer til alle i familien, skal i bruge 10 minutter på at undersøge et par ting.
Først og fremmest skal undersøge jeres forbrug af data i jeres nuværende mobilabonnement. Det gør man let ved at logge ind på teleselskabets selvbetjening og se forbruget de sidste 6-12 måneder.
På den måde kan i finde det bedste mobilabonnement til jeres behov. Har barnet i forvejen et mobilabonnement kan i gøre det samme. Har barnet ikke, så vælg et billigt med 5-10 GB data.
Husk også at tjekke mobildækningen hvor i bor. Uden dækning er en mobiltelefon ikke meget værd. Se hvilket teleselskab, der har bedst dækning hos jer.
Få et sikkert abonnement til børn
I skal sikre jer, at mobilabonnementet til børnene er godt sikrede. Først og fremmest skal deres mobiltelefon være opsat med forældrestyring og dertil skal mobilabonnementet være børnesikret.
Læs her hvordan i børnesikrer et mobilabonnement.
Vi har også lavet enkle guides til, hvordan du kommer godt i gang med forældrestyring på Android-mobiler og iPhones.
Læs her hvordan man opsætter en mobiltelefon til et barn.
Ét mobilabonnement med streaming
Har i streamingtjenester kan der være penge at spare ved at vælge et mobilabonnement, hvor det er inkluderet. Det er dog kun nødvendigt, at ét af jeres abonnementer har tjenester inkluderet.
Flere lavprisselsskaber har gode priser på mobilabonnementer med streaming – og her er der mange penge at spare. Blandt disse er Oister med Oistertainment og CBB med deres CBB Mix.
Har man brug for et større udvalg af streamingtjenester kan man kigge nærmere på Telmore Play hos Telmore.