Apple Watch med eSIM og mobilnetværk – fordele og ulemper

Med et eSIM kan et Apple Watch benytte mobilnetværk og bruges helt uden en iPhone. Læs her om fordele og ulemper ved Apple Watch med eSIM.

Apple Watch med eSIM og mobilnetværk – fordele og ulemper

Et Apple Watch er en utroligt smart enhed, som flere og flere render rundt med på håndleddet. Men det er først når Apple Watch udstyres med et eSIM, at det viser sit fulde potentiale. Med et eSIM kan Apple Watch nemlig koble sig på mobilnetværk og bruges uafhængigt af en iPhone – læs her om ulemper og fordele ved det.

Har du et Apple Watch eller overvejer at købe et? Så har du nok opdaget, at de kan købes som en “almindelig” eller en “cellular” udgave. Sidstnævnte udgave betyder, at Apple Watch kan udstyres med et eSIM (et elektronisk simkort), hvilket tillader det at hoppe på et mobilnetværk. Med et Apple Watch på et mobilnetværk kan man modtage og foretage opkald, svare på beskeder, bruge Walkie-talkie, streame musik og podcasts, modtage notifikationer og meget mere, uden at have iPhone i nærheden. Man kan altså tage afsted uden iPhone og stadig være forbundet. Det lyder smart, men der er fordele og ulemper ved at have eSIM til Apple Watch.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Fordele og ulemper ved eSIM til Apple Watch

Fordele:

  • Altid forbundet: Med eSIM i Apple Watch er man altid forbundet til mobilnetværket og er derfor ikke afhængig af mobiltelefonen.
  • Godt til træning: Lad iPhonen blive hjemme på løbeturen. Et Apple Watch med eSIM på mobilnetværk kan streame musik, tracke træningspas og stadig være forbundet til venner og familie. Sker der en ulykke på cykelturen eller løbeturen kan Apple Watch automatisk tage kontakt til familie og alarmcentral.
  • Hold øje/pas på familiemedlemmer: Ældre, børn og andre kan udstyres med Apple Watch, hvor sundhedsdata og andre informationer (fx uregelmæssig hjerterytme, placering og andet), og holdes øje med af familien.

Ulemper:

  • Kortere batteritid: Skal Apple Watch kobles på et mobilnetværk går det også en anelse ud over batteritiden.
  • Pris: Prisen på Apple Watch med eSIM er dyrere end udgaven med Wi-Fi og Bluetooth.
  • Månedlig udgift til abonnement: Det er ikke gratis at koble Apple Watch på et mobilnetværk via eSIM. Det koster et månedligt gebyr. Se de billigste priser på eSIM-abonnement til Apple Watch herunder.

Læs også: eSIM til Apple Watch Series 7 – her er priserne

Billigste eSIM til Apple Watch

Vil du gerne have eSIM i dit Apple Watch? Først og fremmest skal du sørge for, at det er en “cellular”-model af Apple Watch du ejer. Du skal derefter have mobilabonnement og Apple Watch eSIM-abonnement hos samme teleselskab. Herefter kan du se danske teleselskaber, der udbyder eSIM til Apple Watch og hvad det koster om måneden.

  • Teleselskabet 3: Hos 3 koster eSIM 30 kroner per måned. Se eSIM hos 3
  • Telenor: Hos Telenor koster eSIM 40 kroner per måned. Se eSIM hos Telenor
  • Telia: Hos Tellia koster eSIM til Apple Watch 29 kroner per måned.
  • Telmore: Her koster eSIM 29 kroner per måned. Se eSIM hos Telmore
  • YouSee: Hos Yousee koster eSIM 30 kroner per måned, men følger også gratis med i deres to dyreste mobilabonnementer til 249 og 299 kroner per måned. Se eSIM hos Yousee.

Se også: Find billigste pris på Apple Watch

Apple Watch med eSIM

Hvilke Apple Watch kan med eSIM kobles på et mobilnetværk? Her er overblikket:

  • Apple Watch Series 3
  • Apple Watch Series 4
  • Apple Watch Series 5
  • Apple Watch SE
  • Apple Watch Series 6
  • Apple Watch Series 7

Vil du købe en Apple Watch med eSIM, skal du gå efter betegnelsen GPS+Cellular.

Se også: Guides til eSIM og 5G

Den videre fortælling

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald fulgte op på historien. 21/10/2021 fulgte redaktionen op med fortællingen eSIM til Apple Watch Series 7 – her er priserneKlik her og læs videre.. Se de seneste nyheder om emnet her.