Alle Telia-kunder får Roam Like Home – hæver prisen med 10-20 kroner
Fra den 15. juni træder de nye roaming-regler udstukket af EU i gang og det betyder, at de danske teleselskaber skal efterleve de nye EU-regler og det har fået den konsekvens, at teleselskaberne har været nødt til at ændre på flere abonnementer – også Telia.
Se også: Hvordan er de nye roaming regler i EU?
Prisstigninger på 10-20 kroner hos Telia
Telia melder nemlig ud nu, at deres mobilabonnementer uden Roam Like Home inkluderet i forvejen stiger 10-20 kroner i prisen, men til gengæld tilføjes disse abonnementer en Roam Like Home-pakke på 5 GB til brug i udlandet.
Det betyder altså, at alle Telias kunder kan bruge mobilen i udlandet efter den 15. juni. Alle abonnementer, der allerede tilbyder Roam Like Home, fortsætter til samme pris, mens øvrige abonnementer tilføjes 5 GB roaming og stiger 10-20 kroner i pris. Hidtil har man kunnet bruge op til 10 GB data i udlandet med Roam Like Home hos Telia og det kommer også til at fortsætte for dem, der allerede har Roam Like Home i deres mobilabonnement, forklarer Telia til telepristjek.dk.
Privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard, forklarer om de ny ændringer og de nye prisstigninger, at de ikke ønsker at lave krumspring og omgå reguleringen ved at lave såkaldte Domestic Only-abonnementer, altså abonnementer, der kun kan bruges i Danmark. “Næsten 90 procent af vores kunder rammer et udenlandsk mobilnet hvert år. Når man er i udlandet, er der en enorm tryghed i at have mobilen med, også selvom den bare ligger i kufferten. Den tryghed vil vi ikke tage fra kunderne.”
Se også: Derfor er gratis roaming dyrt for dig som kunde
Roam Like Home blive obligatorisk i alle abonnementer hos Telia
Christoph Nørgaard forklarer, at mange Telia-kunder allerede har kunnet benytte sig af selskabets roaming-tjeneste Roam Like Home i flere år og de vil ikke opleve ændringer i forhold til de nye regler.
Der er dog en særlig ændring i vente, når det gælder Roam Like Home, oplyser Telia. Tjenesten er nemlig en ud af flere tjenester, som man kan vælge mellem i Telias mobilabonnementer, men frem over vil Roam Like Home blive obligatorisk i disse abonnementer.
Hvad der så kommer til at ske med muligheden for at vælge de andre tjenester som Spotify, HBO, Telia TV, Zetland og Flipp, er der ikke afklaring på endnu, oplyser Telia til telepristjek.dk, men det er noget, de kigger på.
Se også: Sammenlign mobilabonnementer med roaming
Flere prisstigninger udelukkes ikke
Christoph Nørgaard ærgrer sig dog over, at EUs nye krav betyder mindre valgfrihed for danskerne.
”Kunder som ikke selv har valgt Roam Like Home bliver nu pålagt denne service af EU. Dermed forsvinder valgfriheden”. Han kalder prisstigningen på 10 eller 20 kroner beskeder og understreger, at det ikke er noget, de bliver rige af, for teleselskaberne skal nemlig stadig betale for det data forbrug, kunderne har i udlandet. Teleselskaberne i mellem må taksere 57,5 kroner per GB, den enkelte kunder bruger. Derfor udelukker han heller ikke, at nye prisstigninger kan komme på tale.
“Konkurrencen på det danske mobilmarked er benhård, men skulle det vise sig at være økonomisk uholdbart med en så lille stigning, er det selvfølgelig noget, vi må kigge på.”
Se også: De billigste priser på mobilabonnementer med roaming