100.000 kunder har frit valg af tv-kanaler hos Boxer – de fleste kommer fra Yousee
Frit valg af tv-kanaler begynder så småt at vinde frem og indtil videre skulle 100.000 have valgt Boxers løsning til frit valg af tv-kanaler, siden de rullede ud med tilbuddet tidligere i foråret.
Unge københavere vil have frit valg af tv-kanaler
Ulf Lund, administrerende direktør for Boxer, siger til Berlingske, at det mest er de unge i København, der er glade for frit valg af tv-kanaler.
Han forklarer samtidig, at kunderne vælger meget forskelligt blandt de tv-kanaler, Boxer tilbyder og at de faktisk ikke kan se en klar tendens i måden folk vælger kanaler og antal af kanaler på og det det blot bekræfter behovet for tv-kanaler, man selv kan vælge.
Se også: Frit valg af tv-kanaler kan gøre det dyrere at se fjernsyn
Boxer tager kunder fra Yousee
Ulf Lund forklarer, at i og med de fleste kunder kommer fra København, så betyder det samtidig, at langt de fleste af disse kunder kommer fra Yousee, da Yousee står for langt den største del af tv-udbuddet i København.
Alligevel tror Ulf Lund ikke, at Yousee og også Stofa vil komme med 100 procent frit tv-valg, da det vil være for stor en ændring af deres forretningsstruktur, siger han til Berlingske. Som eksempel nævner han, at man i dag er nødt til at have en pakke med 23 kanaler, inden man kan begynde at vælge andre kanaler, hvis man er Yousee-kunde.
Se også: Mobilabonnementer hos Yousee
Færre vælger de store tv-pakker
Med udbredelsen af frit valg af tv-kanaler sker der samtidig en forrykning af måden, vi ser tv på og størrelsen af tv-pakker. Færre vælger de helt store tv-pakker og vil hellere udvælge de kanaler, man ønsker at se og så betale for dem.
I stedet for et enormt udbud af kanaler, som har været traditionen i de store kanaler, vælger mange at betale for en streaming-tjeneste som Netflix, HBO, Cmore, Viaplay og hvad de nu ellers hedder de forskellige streaming-tjenester på markedet.
Se også: Mobilabonnementer med HBO
Pris for tv-kanaler hos Boxer
De enkelte kanaler hos Boxer koster 29, 39 eller 49 kroner, undtagen TV3+, der koster 99 kroner – formentlig på grund af rettighederne til fodboldens Champions League.
Du kan læse mere om priser for tv-kanaler hos Boxer.
Se også: Nyheder om frit valg af tv-kanaler