Skift til et billigt teleselskab og spar mange penge på mobilregningen
Priserne på alt fra fødevarer til mobilabonnementer bliver dyrere, og mange må derfor spare, hvor der spares kan. En af de faste poster er for manges vedkommende mobilabonnementet. Her kan du spare mange hundrede kroner om året ved at skifte de store og dyre teleselskaber ud med de billige lavprisselskaber.
Mobilabonnementer hos YouSee, Telia, Telenor og 3 er dyre
De store teleselskaber (YouSee, Telenor, Telia og 3) er dyre, fordi de ofte tilbyder en række ekstra tjenester, længere kundeservice og driver fysiske butikker.
Men man har sjældent brug for mere end en masse tale og data til den absolut laveste pris. Derfor gør du klogt i at skifte et af de dyre teleselskaber ud med et lavprisselskab. Se hvilke besparelser du kan opnå nedenfor.
Skift fra YouSee til eesy
Hos YouSee betaler du for eksempel 249 kroner per måned for fri tale, 100 GB data (25 GB i udvalgte lande), 5G og YouSee Musik. Men det kan gøres meget billigere på TDC’s mobilnet. I stedet kan du få et langt billigere mobilabonnement hos eesy med næsten lige så meget data – 80 GB – og 20 GB EU-data for kun 129 kroner per måned. Det er en besparelse på 120 kroner om måneden eller 1.440 kroner om året.
Se aktuelle priser og tilbud hos eesy
Skift fra Telenor til CBB Mobil
Også hos Telenor betaler du dyrt for dit mobilabonnement. For 209 kroner per måned får du nemlig kun fri tale, 60 GB data (25 GB i 55 lande) og 5G. Men hos Telenors lavprisselskab CBB Mobil kan du gøre et langt bedre køb ved at vælge fri tale, 400 GB data og 17 GB EU-data (30 GB indtil 31. august) for kun 149 kroner per måned. Det er en besparelse på 60 kroner om måneden eller 720 kroner om året. Samtidig får du hele 340 GB ekstra data per måned – stadig på Telenors mobilnet.
Se aktuelle priser og tilbud hos CBB Mobil
Skift fra 3 til OiSTER
Hos teleselskabet 3 kan du købe fri tale og 100 GB data i EU og Storbritannien (op til 25 GB uden for EU og Storbritannien) for 210 kroner per måned. Men heller ikke her får du særlig meget mobiltelefoni for pengene. Hos 3’s lavprisselskab OiSTER kan du spare 31 kroner per måned og samtidig få et abonnement med fri tale, fri data (20 GB i EU og 30 GB efter 31. august) og 5G – og samtidig få den første måned gratis.
Se aktuelle priser og tilbud hos OiSTER
Skift fra Telia til Call me
Historien gentager sig hos det sidste store teleselskab, Telia. Her får du for eksempel fri tale, 40 GB data (14 GB i EU), 5G og en valgfri streamingtjeneste gratis i 6 måneder for 159 kroner per måned. Men Telias lavprisselskab Call me sælger et abonnement for kun 129 kroner, hvor du får fri tale og hele 100 GB data (12 GB i EU). Det er en besparelse på 360 kroner om året.
Se aktuelle priser og tilbud hos Call me
Se teleselskabernes dækning i din kommune
Hvilke af de forskellige lavprisselskaber der er det bedste, afhænger især af dækningen i dit område. Mange lokale faktorer kan spille ind på, hvor god mobildækningen er i dit hjem.
På Telepristjeks dækningskort kan du se, hvordan danskerne oplever dækningen på de fire forskellige mobilnet, der findes i Danmark – altså Telia, Telenor, TDC og 3 – i de enkelte kommuner. Du kan samtidig også se, hvilke teleselskaber der har den bedste oplevede mobildækning og kundetilfredshed. Det kan gøre dig klogere på, hvilket lavprisselskab du bør skifte til.
Dine svar er anonymiseret. For at deltage i undersøgelsen skal du imidlertid acceptere cookies. For at undgå manipulation af undersøgelsen accepterer vi maksimalt én besvarelse i kvartalet fra samme cookie.
Læs også: Guide til billig telefoni