De bedste 5G-routere til mobilt bredbånd i hjemmet
Mobilt bredbånd er, takket været udbredelsen af 5G, for alvor ved at være et reelt alternativ til kablet bredbånd for mange danskere. Særligt hvis man køber routeren og et abonnement med fri data hos et teleselskab for sig, kan man spare rigtigt mange penge ved at vælge mobilt bredbånd med 5G.
Hvis man ikke køber en færdigstrikket pakke med router og abonnement hos et teleselskab, skal man selv afsøge markedet efter en 5G-router. Det store spørgsmål er så: Hvilken 5G-router skal man købe?
Læs også: Spar over 1.200 kroner om året på mobilt bredbånd via 5G med dette trick
Priser på de bedste 5G-routere til mobilt bredbånd
Vi guider dig her til, hvilken 5G-router du bør vælge. Markedet for 5G-routere er fortsat relativt småt, så det er faktisk rimelig overskueligt at danne sig et overblik over de få muligheder, der er at vælge mellem her i Danmark.
Udfordringen er dog at udvælge en router blandt disse. 5G-routere understøtter nemlig forskellige frekvenser, og det kan have betydning for, hvor god en forbindelse til dit teleselskabs antenner du vil opleve.
Nedenfor kan du se de fem bedste 5G-routere samt hvilke 5G-frekvensbånd de understøtter:
Huawei 5G CPE Pro 2 H122-373
Denne 5G-router fra Huawei er den måske mest udbredte, da flere teleselskaber bruger denne. Den understøtter en teoretisk downloadhastighed via 5G på 3,6 gigabit i sekundet og overførselshastigheder via Wi-Fi 6 på op til 3 gigabit i sekundet.
Huawei 5G CPE Pro 2 H122-373 har et prisleje på 3.800 kroner og understøtter følgende 11 5G-frekvenser:
- 700 MHz (n28)
- 1.800 MHz (n3)
- 1.800 MHz (n80)
- 2.100 MHz (n1)
- 2.100 MHz (n84)
- 2.300 MHz (n40)
- 2.500 MHz (n41)
- 2.600 MHz (n7)
- 2.600 MHz (n38)
- 3.500 MHz (n78)
- 3.700 MHz (n77)
Se aktuelle priser og tilbud på Huawei 5G CPE Pro 2 H122-373
Zyxel NR5101
Zyxel NR5101 er en 5G-router, der understøtter downloadhastigheder via 5G på op til 4,2 gigabit i sekundet og dataoverførselshastigheder på op til 1,2 gigabit i sekundet via Wi-Fi 6.
Zyxel NR5101 har et prisleje på 2.600-7.100 kroner og understøtter følgende 12 5G-frekvenser:
- 700 MHz (n28)
- 800 MHz (n20)
- 850 MHz (n5)
- 900 MHz (n8)
- 1.800 MHz (n3)
- 2.100 MHz (n1)
- 2.300 MHz (n40)
- 2.500 MHz (n41)
- 2.600 MHz (n7)
- 2.600 MHz (n38)
- 3.500 MHz (n78)
- 3.700 MHz (n77)
Se aktuelle priser og tilbud på Zyxel NR5101
Huawei H138-380
H138-380 er en 5G-router, som understøtter downloadhastigheder via 5G på op til 1,8 gigabit i sekundet og en dataoverførselshastighed via Wi-Fi 6 på op til 1,8 gigabit i sekundet.
Huawei H138-380 har et prisleje på 3.700-3.800 kroner og understøtter følgende 14 5G-frekvensbånd:
- 600 MHz (n71)
- 700 MHz (n28)
- 800 MHz (n20)
- 850 MHz (n5)
- 900 MHz (n8)
- 1.800 MHz (n3)
- 2.100 MHz (n1)
- 2.300 MHz (n40)
- 2.500 MHz (n41)
- 2.600 MHz (n7)
- 2.600 MHz (n7)
- 2.600 MHz (n38)
- 3.500 MHz (n78)
- 3.700 MHz (n77)
Se aktuelle priser og tilbud på Huawei H138-380
ZTE MC801A 5G
ZTE MC801A understøtter en downloadhastighed via 5G på 4,6 gigabit i sekundet og dataoverførselshastigheder via Wi-Fi 6 på op til 1,8 gigabit i sekundet. Den understøtter følgende seks 5G-frekvensbånd:
- 700 MHz (n28)
- 800 MHz (n20)
- 900 MHz (n8)
- 1.800 MHz (n3)
- 2.100 MHz (n1)
- 2.600 MHz (n7)
ZTE MC801A 5G har et prisleje på 1.957-3.999 kroner.
Se aktuelle priser og tilbud på ZTE MC801A 5G
D-Link DWR-978
DWR-978 er en 5G-router, der understøtter 5G-downloadhastigheder på op til 1,6 gigabit sekundet, og via Wi-Fi 6 kan den overføre data med hastigheder på op til 2,6 gigabit i sekundet. 5G-routeren understøtter følgende 15 5G-frekvenser:
- 600 MHz (n71)
- 700 MHz (n12)
- 700 MHz (n28)
- 800 MHz (n20)
- 850 MHz (n5)
- 900 MHz (n8)
- 1.700 MHz (n66)
- 1.800 MHz (n3)
- 1.900 MHz (n2)
- 2.100 MHz (n1)
- 2.500 MHz (n41)
- 2.600 MHz (n7)
- 3.500 MHz (n78)
- 3.700 MHz (n77)
- 4.700 MHz (n79)
D-Link DWR-978 har et prisleje på 4.000-6.036 kroner.
Se aktuelle priser og tilbud på D-Link DWR-978
Hvilken 5G-router skal jeg vælge?
Routerne understøtter forskellige frekvenser – mange af dem de samme, men der er visse forskelle. Hvis du vil have den bedste understøttelse af de frekvenser, som de danske teleselskaber bruger til deres 5G-netværk, skal du vælge Huawei 5G CPE Pro 2 H122-373, Zyxel NR5101 eller Huawei H138-380.
Det umiddelbart bedste køb er dog i skrivende stund Zyxel NR5101, som understøtter alle de nødvendige frekvenser. Den understøtter også utroligt høje 5G-downloadhastigheder og Wi-Fi 6-overførselshastigheder, ligesom den er billigere end flere af de andre 5G-routere.