Valg af teleselskab? Priser, fordele og ulemper ved Velkommen
Velkommen er måske ikke et teleselskab, du har hørt før – selskabet er i hvert fald ikke lige så synligt som mange af konkurrenterne, hvilket måske hænger sammen med, hvad selskabet ellers tilbyder af produkter. Udover mobilpakker, så tilbyder Velkommen at levere el, bredbånd og fastnettelefoni. Vælger du at samle nogle af disse hos Velkommen, nøjes du med en enkelt regning, så du ikke skal betale til 3-4 forskellige selskaber.
Nu er elregning ikke vores spidskompetence hos TelePrisTjek, men lige nu er der faktisk også en del penge at spare, hvis du kun vælger at have din mobilpakke hos Velkommen. For tiden kører selskabet kampagne, så alle deres mobilabonnementer kun koster 99 kroner om måneden i de første 6 måneder. Du binder dig selvfølgeligt også i de 6 måneder, men det er stadigvæk billigt, hvis du eksempelvis vælger en pakke med fri tale og fri data. Der er dog i mine øjne også store ulemper ved Velkommen, som ikke er blandt markedets mest gennemskuelige, når det kommer til priser og tjenester.
Fri data, fri tale og fri SMS/MMS – 99 kroner om måneden i 6 måneder
Som sagt, så kører Velkommen lige nu kampagne, hvor alle deres mobilpakker koster 99 kroner om måneden i 6 måneder. Det betyder altså, at du lige nu har mulighed for at få fri data, fri tale og fri SMS/MMS for lige under 600 kroner i de næste 6 måneder. Dertil kommer muligheden for at bruge sit abonnement med op til 25 GB data i EU om måneden. Den pris er svær at slå for selv de billigste lavprisselskaber. Efter 6 måneder stiger prisen dog betragteligt, hvilket gør abonnementet meget mindre attraktivt – men så kan du jo altid bare flytte dit nummer til et billigere selskab.
Velkommen – Priser på alle selskabets mobilabonnementer
Fri tale, fri data og fri SMS/MMS
Kan bruges i EU
Oprettelse: 0,-
Binding i 6 måneder
Kampagnepris i 6 måneder: 99 kroner om måneden
Normal månedlig pris: 399,-
Fri tale, 50 GB data og fri SMS/MMS
Kan bruges i EU
Oprettelse: 0,-
Binding i 6 måneder
Kampagnepris i 6 måneder: 99 kroner om måneden
Normal månedlig pris: 199,-
15 timers tale, 35 GB data og fri SMS/MMS
Kan bruges i EU
Oprettelse: 0,-
Binding i 6 måneder
Kampagnepris i 6 måneder: 99 kroner om måneden
Normal månedlig pris: 149,-
Se aktuelle tilbud hos Velkommen
Der er selvfølgelig stor forskel på at betale 99 kroner om måneden, og så at betale 399 kroner om måneden. Derfor lyder Velkommen heller ikke så interessant, når først kampagneperioden er overstået – for helt ærligt, så findes der masser af meget billigere alternativer. Velkommen er heller ikke blandt de mest alsidige teleselskaber på markedet, da der hverken tilbydes mobilt bredbånd, køb af enheder eller eSIM. Til gengæld er der mulighed for at tilkøbe familieabonnementer til en reduceret pris, såvel som datadelingskort til eksempelvis tablets. Og så kører Velkommen lige nu kampagne på fast bredbåndsforbindelse i 6 måneder.
Fordele og ulemper ved Velkommen
Fordele
- Super billig kampagne
- Mulighed for familieabonnementer
- Mulighed for at samle el, bredbånd og telefoni på samme regning
- Mulighed for datadelingskort
- Bruger TDC’s stærke netværk
Ulemper
- Uigennemskuelig hjemmeside
- Binding i 6 måneder
- Høje gebyrer ved eksempelvis opsigelse (100 kroner)
- Dyre abonnementer når kampagnen er slut
- Ingen mulighed for køb af telefon/tilbehør
- Ingen mulighed for eSIM
Alternativer til Velkommen
Der er mange alternativer til Velkommen, hvis vi skal være ærlige. Selv med den super billige kampagne, er det stadigvæk muligt at få mere end rigeligt data hos andre selskaber, hvor du ikke behøver frygte en tårnhøj regning, så snart kampagnen er overstået. Her tænker jeg primært på Oister, dukaTALE, OK Mobil og Telmore.
Hvis den høje regning ikke afskrækker dig, så kan du hos YouSee også få fri tale, fri data og fri SMS/MMS til 399 om måneden. Her har du desuden også mulighed for at købe bredbånd og tv, ligesom YouSee har et stort udvalg af telefoner, tablets og tilbehør. Med det in mente, er det faktisk ret svært at argumentere for, hvorfor du skal vælge Velkommen – lige bortset fra 6 måneder til 99 kroner.
Konklusion
Velkommen giver mening for dig, der kan finde penge at spare ved at samle el, bredbånd og telefoni hos samme selskab. Hvis du bare leder efter et mobilabonnement, giver det også mening, men kun i de første 6 måneder. Herefter er der alt for mange meget bedre alternativer på markedet.
Især det faktum, at man bliver tvunget i binding mens kampagnen kører, er en stor ulempe. Dertil kommer et helt urimeligt højt gebyr på 100 kroner for at opsige sit abonnement, hvilket for mig signalerer, at Velkommen ikke er lige så let at skifte fra, som andre teleselskaber – og i hvert fald ikke billigt.