Salget af iPhone Xr starter på fredag – den kan være et bedre køb end Xs og Xs Max
På fredag starter salget af den nye og billigere iPhone XR – se her, hvorfor den kan være værd at overveje i stedet for de langt dyrere Xs og Xs Max.
iPhone Xs og Xs Max er de to dyreste iPhones lige nu, særligt med Xs Max i førertrøjen med pris mellem 9.799 og 12.999 kroner. Det er mange penge og også for mange penge for mange mennesker. Der er dog stadig mange mennesker, der gerne vil have en ny iPhone og de kan kaste et blik på iPhone Xr, der er klar til forudbestilling på fredag, mens levering og det rigtige salg sker fra den 26. oktober.
Se også: Test af iPhone Xs Max
Derfor er iPhone Xr et bedre køb end iPhone Xs og Xs Max
Først og fremmest er prisen med til at gøre iPhone Xr interessant og værd at overveje køb af i stedet for de to dyrere Xs-modeller. Den vejledende pris er 6.700 kroner og den er dermed henholdsvis mindst 2.000 og 3.000 kroner billigere end Xs og Xs Max.
Skærmen er stor med 6,1 tommer. Den har godt nok ikke Super Retina OLED Display, men LCD-skærm og opløsningen er ikke så så høj med kun 326 ppi. iPhone Xr har Apple nye A12 Bionic processor, der er ekstremt kraftfuld og det er dejligt at se, at den kommer med i den langt billigere model.
Xr har kun et kamera på bagsiden, hvor de andre dyrere modeller har to kamera, altså dual kamera. Det loves dog stadig at tage flotte billeder og det har da også samme nye kamerasensorer og portrætindstilling som i de dyrere iPhone Xs og Xs Max.
Er man vil med med farver, er Xr modellen, man skal vælge: Man kan vælge mellem blå, hvid, gul, sort, rød og orange.
Se også: De bedste priser på iPhone X
Tilgængelighed og pris på iPhone Xr
iPhone Xr er klar til forudbestilling fra i morgen fredag den 19. oktober og levering og rigtig salg starter fra den 26. oktober. Den vejledende pris på iPhone Xr er 6.699 kroner.
Telefonen kan købes hos alle de danske teleselskaber og vi forventer at prisen starter fra cirka 6.700 kroner inklusiv abonnement.skulle blive tilgængelig i butikkerne fra den 19. oktober og vil kunne købes hos alle de danske teleselskaber.
Du kan sammenligne priser på iPhone Xr fra og med i morgen på teleprisguide.dk.
Se også: Sammenlign priser på iPhones