Coop og YouSee indleder samarbejde – flere bonusser og fordele til kunderne

Coop-medlemmer kan fremover få 5 procent i bonus på deres mobilabonnement hos YouSee - bonussen kan bruges til indkøb af dagligvarer.

Coop og YouSee indleder samarbejde – flere bonusser og fordele til kunderne

Detailhandelsvirksomheden Coop har 1,7 millioner medlemmer og de kan fremover få mulighed for at få flere fordele end i dag takket være samarbejde med YouSee. Samarbejdet giver nemlig medlemmer af Coop bonus på mobiltelefoni hos YouSee.

5 procent i bonus på mobilabonnementer hos YouSee

Fra med i dag den 15. juni kan alle Coop-medlemmer få 5 procent bonus på deres køb af mobiltelefoni hos YouSee. Den opsparede bonus kan bruges til betaling for varer i alle Coops butikker: SuperBrugsen, Kvickly, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen, Fakta, Irma og på Coop.dk.

Udover, at Coop-medlemmer kan opspare 5 procent i bonus på mobilregningen hos YouSee, så kan de også, hvis de har tv eller bredbånd hos YouSee, få gratis adgang til tre eller fem digitale fordele – f.eks. YouSee Musik, C More, dobbelt data eller Bookmate.

Coops medlemmer opnår i forvejen bonus ved at handle i Coops butikker og hos over 30 forskellige samarbejdspartnere, f.eks. OK, Coop Forsikringer fra Topdanmark, Tivoli, Hotels.com og Synoptik. Se mere om YouSeees mobilabonnementer og fordele her.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer hos YouSee

 

Tidssvarende samarbejde

Direktør for Coops medlemsprogram & Digitale Kanaler, Anders Mittag forklarer, at de er glade for aftalen. “Den indebærer, at vores medlemmer altid har adgang til de mest tidssvarende løsninger inden for mobiltelefoni. Coop og vores medlemsprogram skal favne den danske husstand og dets udgifter – her er telefoni centralt”.

Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee, er ligeledes begejstret for aftalen. ”Vores kunder bliver mere og mere digitale, og derfor giver det rigtig god mening for os at samarbejde med Coop, der ligesom os har fokus på den digitale kundeoplevelse” og henviser til YouSees musiktjeneste YouSee Musik som en digital oplevelse og han er påpeger også muligheden for at opspare bonus på køb af mobilabonnement, som kan bruges til at købe dagligvarer for.

Se også: Nyheder om YouSee

Sidste tilføjelse til sagen

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 15/6/2018 gik vi et spadestik dybere og bragte en sag med fokus på Mobiltelefoner med wifi opkald hos 3 – se også hvad det koster – Den kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet her..