Opsigtsvækkende fald i smartphone-salget i 4. kvartal 2017
Nyeste data fra analysefirmaet IDC viser, at det globale smartphone-salg faldt en lille smule i 2017, nemlig fra 1,473 milliarder enheder til 1,472 milliarder enheder. Det er altså i småtingsadelingen for hele året, men ikke desto mindre et fald.
Opsigtsvækkende fald i 4. kvartal
Det, der er værd at bemærke, er, at salget i 4. kvartal 2017 faldt ganske betragteligt og det er opsigtsvækkende, da smartphone-salget normalt går rigtig godt i julekvartalet, hvor også Black Friday er blevet en væsentlig faktor til at drive salget.
Tallene og dataen fra IDC Worldwide Quarterly Mobile Phone Tracker viser, at der blev solgt 403,5 millioner enheder i fjerde kvartal 2017, et fald fra de 430,7 millioner enheder, der blev solgt i samme periode i 2016. Det samlede årlige fald i smartphone-salget i 2017 var knap 1 procent, sammenlignet med 2016, men i perioden 4. kvartal 2017 blev der solgt 6,3 procent færre telefoner i 4. kvartal 2016.
Se også: De bedste mobiltelefoner 2017
For dyre og unødvendige opgraderinger
Ifølge IDC er det salget på markeder som USA og Kina, der har trukket det samlede resultat ned, da kunderne på de markeder særligt i fjerde kvartal ikke var så ivrige efter at købe nye telefoner som de plejer.
I en kommentar til de nye tal, vurderer IDC, de mange nye high end telefoner måske nok har set flotte ud med deres rammefrie 18:9 skærme, avancerede biometriske teknikker og forbedret kunstig intelligens, men det har ikke været nok til at overbevise kunderne om at købe, da prisen har været høj på mange af dem. De høje priser for high end-telefonerne i 2017 var for høje i forhold til, hvad kunderne mente, de fik af fordele for pengene i forhold til den telefon, de havde i forvejen.
Se også: De bedste mobilabonnementer til prisen
Samsung stadig størst
For hele 2017 kom Samsung som ventet ud som verdens bedst sælgende mobilproducent med 317,3 millioner solgte enheder, mens Apple solgte 215,8 millioner enheder. I 4. kvartal kom Apple dog stærkest ud med flest solgte telefoner blandt alle mobilproducenter. Huawei kom ind på en tredjeplads og på 4. og 5. pladsen kom henholdsvis Xiaomi og Oppo, som ikke sælger telefoner i Danmark. De er dog begge rigtig store i Asien og særligt i Kina.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner