Købeguide: Tips til at finde din næste fitness tracker
En fitness tracker kan være en super praktik lille sag, der kan motivere en til at give den en ekstra skalle, hvad enten man er seriøs med en sin træning eller bare gerne vil holde øje med antal skridt og kroppens generelle sundhed. Købeguide til fitness trackere.
Selvom de forskellige fitness trackere, der er på markedet, måske ikke har de store muligheder for unikt design og særlige funktioner, da de er forholdsvis små, så er der alligevel stor forskel de funktioner og muligheder de tilbyder samt ikke mindst pris. Se vores købeguide med tips til de ting, du skal tænke over, inden du køber en fitness tracker.
Se også: Priser på fitness trackere
Købeguide med tips: Sådan køber du den rigtige fitness tracker
Design
Nogle fitness trackere har skærm, så man med det samme kan se de informationer, enheden kan tracke og levere. Andre kommer uden skærm og skal kobles til en mobil for at man kan få detaljer. Overvej hvad du har brug for. Det er mest praktisk med en skærm, men det koster ekstra og gør den slags fitness trackere dyrere og forringer batteritiden.
Fitness trackere med skærm er også større, så er du ude efter en meget diskret en af slagsen, skal du gå efter en uden skærm.
Se også: Test af de bedste fitness trackere
Batteri
Batteritiden kan variere enormt meget på fitness trackere – fra 2-3 dage til 1 år. Fitness trackere uden skærm har ofte batteritid på 6-12 måneder, hvilket gør, at man formentlig får det brugt mere end en med batteri, der skal lades op 1-2 gange om ugen.
Se også: Priser på bedste headset til træning
Funktioner
De mest avancerede fitness trackere har pulsmåler og GPS og kan levere meget detaljerede informationer om din sundhed og træning. Fitness trackere uden GPS kan dog stadig levere pålidelig information om antal skridt og kalorieforbrænding.
En pulsmåler kan være relevant, hvis man har lidt mere avancerede træningsbehov, men er du mere interesseret i blot at kunne tracke skridt og kalorieforbrænding, så kan du nøjes med en fitness tracker uden hverken GPS og pulsmåler – to ting der er med til at gøre disse enheder dyrere.
Bruger du din fitness tracker, når du løber, kan det være en fordel at vælge en, der er vandtæt.
Prisen
Som altid er prisen vigtig, når man skal købe noget. En god fitness tracker, der leverer basale funktioner, behøver ikke mere end 3-400 kroner, men er du ude efter avancerede træningslogning og -informationer, så kommer du let over 1.000 kroner.
Købeguide til fitness trackere, januar 2018
Købeguiden med tips til ting, du skal overveje inden du køber fitness tracker, er fra januar 2018.
Se også: Guide til fitness trackere