5G bredbånd fra Telenor – se priser og alternativer

Telenor er nu klar med 5G bredbånd. Her tager vi et kig på Telenors priser 5G mobilt bredbånd, deres router og sammenligner med konkurrenterne.

5G bredbånd fra Telenor – se priser og alternativer

Længe har der kun været tre udbydere af 5G bredbånd i Danmark: 3, Yousee og Telmore. Men nu kommer der også konkurrence fra teleselskabet Telenor. Her kigger vi nærmere på 5G bredbånd hos Telenor og sammenligner priser med konkurrenterne.

5G mobilt bredbånd fra Telenor

Telenor har haft 5G som en del af deres mobilabonnementer længe, men det er altså først nu, at de er klar med bredbånd via 5G. I første omgang er det med et enkelt abonnement.

Telenors 5G bredbånd-abonnement inkluderer 1.000 GB data. Ved første øjekast lover Telenor en hastighed på 500/75 Mbit, men ved nærlæsning står der “Den forventede hastighed på mobilt bredbånd ved udendørs brug via 5G er 17-500 Mbit download og 5-75 Mbit upload.” Telenor er forsigtige med at melde hastigheder på 5G bredbånd ud, da disse kan og vil svinge meget. Det vil sandsynligvis også være muligt, at opnå hastigheder over 500 Mbps.

Vores råd er, at bruge tid på at finde den optimale placering for 5G routeren. Læs mere om hvordan du får det bedste mobile bredbånd.

Se også: Sammenlign priser på mobilt bredbånd

Priser på Telenor 5G bredbånd

Prisen for 5G mobilt bredbånd hos Telenor er 349 kroner per måned. Heri får man fri oprettelse og 1.000 GB data. I prisen medfølger ikke en router.

Man kan tilvælge en 5G-router til abonnementet. Her er der tale om en Kaon FA7550 5G-router, der blandt andet byder på Wi-Fi 6. Routeren har en kontantpris på 1.801 kroner eller man kan betale af på den op til 36 måneder til 50 kroner per måned.

Se aktuelle abonnement på 5G bredbånd hos Telenor

Er Telenor billigst med 5G bredbånd?

Telenor skal altså konkurrere med Telmore, Yousee og 3, når det gælder deres nye 5G bredbånd. Presser Telenor prisen? Ikke rigtig.

Telmore tager 349 kroner per måned for 5G bredbånd, hvor man kan få en lånerouter med. Yousee har samme pris på 349 kroner per måned, hvor man betaler et engangsbeløb på 200 kroner for en lånerouter.

Til sidst er der 3, som lige nu har tilbud på 5G bredbånd. Hos 3 koster det 199 kroner per måned i 6 måneder (derefter er prisen 299 kroner).

Se også: Find guides og tips til det billigste bredbånd