YouSee: Tag tv-pakke og musik med i hele EU
Fra den 1. april bliver det muligt for YouSee-kunder at streame alt indhold i deres tv-pakke og musikpakke i hele EU og er du på Wifi i EU kan du streame alt det du vil. Der er dog et par ting, du vide om den nye mulighed.
TV, streaming og musik muligt i hele EU
Muligheden for at tage tv-pakken med til andre EU-lande er et resultat af nye EU-regler, der ved at ophæve geoblokering, giver alle europæiske forbrugere adgang til deres indholdstjenester i hele EU.
“Det er et tiltag, som vi hilser hjertelig velkommen, da det kommer vores kunder til gode”, fortæller Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee. Når det gælder tv-pakken, kan man både se traditionelle tv-kanaler og streame indhold fra for eksempel HBO Nordic og Viaplay i hele EU som YouSee-kunde fra den 1. april.
Se også: Mobilabonnementer med video og musik
Forbedrer kundernes digitale liv
Jacob Mortensen kalder den nye mulighed for en “fantastisk nyhed”, da danskerne i stigende grad ønsker at tage både deres underholdnings- og nyhedstjenester med på ferie eller forretningsrejse i EU og han glæder sig over, at YouSee nu kan være med til forbedre kundernes digitale liv og lade dem streame video og musik i EU.
Sidste år inkluderede YouSee EU-roaming i alle mobilpakker, og alle mobilkunder, der ikke aktivt har fravalgt et roaming-abonnement, har derfor op til 15 GB data tilgængeligt per måned i EU alt efter hvilket abonnement, man har.
Se også: Sammenlign priser på tablets
Sådan streamer du tv, sport og musik i hele EU
Fra den 1. april kan du streame din tv-pakke via tv.yousee.dk eller direkte i YouSee TV & Film-appen i hele EU og du kan også lytte til musik via YouSee Musik-appen – både i og uden for EU. Musiktjenesten er nemlig tilgængelig i hele verden.
YouSee oplyser, at man lidt groft tegnet op bruger cirka 60 MB til at streame en times musik, mens man bruger cirka 600 MB på en times tv-streaming. Når du er på wi-fi i andre EU-lande, kan du streame hele tv-pakken ubegrænset uden at tænke på dit dataforbrug knyttet til mobilabonnementet.
Se også: Billige mobilabonnementer med roaming
TV2 koster ekstra – og efter 30 dage i udlandet skal du hjem igen
YouSee forklarer videre, at du kan benytte dig af din tv-pakke og din musik i EU i op til 30 dage ad gangen og herefter skal du bruge din enhed i Danmark igen, før du kan se tv, film og serier og streame musik via YouSee i EU igen.
Du kan se og høre det samme som hjemme i Danmark, men på grund af rettigheder kræves et tillægsprodukt, hvis du vil have adgang til TV 2 udenfor hjemmet.