YouSee hovedkontor

YouSee møder konkurrencen med nyt look, høje priser & rigide pakker

Konkurrencen blandt teleselskaberne er intens, men det er ikke altid sådan, at konkurrencen gavner kunderne. Nogle selskaber går stik imod strømmen og spekulerer i kundernes manglende viden om ydelser, priser og vilkår – YouSee er åbenbart blevet et teleselskab, som er dyrt på tv-pakker, bredbånd og mobiltelefoni, og som flager med fordele uden reel værdi!

“Minutprisen der overskrider mobilpakkens tale-mængde koster 99 Øre, Data der overskrider mobilpakkens data-mængde koster 30 kroner pr. påbegyndte Giga Byte, hurtigt bredbånd forudsætter køb af tv-pakke, frie kanalvalg forudsætter køb af Grundpakke – YouSee er en spiral som hurtigt koster mange penge”, Nicolas Fredriksen

Rigide og dyre tv-pakker

Stofa meddelte i forrige uge, at de snart vinker farvel til de faste tv-pakker og i fremtiden kun tilbyder kabel-tv med frit kanalvalg. En strategisk beslutning som bl.a Forbrugerrådet er positivt indstillet til, da det giver kunderne friheden til, at håndplukke og kun betale for fjernsynskanaler de selv ønsker.

Det er derfor lidt uforståeligt, at YouSee synes at fortsætte linjen med rigide og dyre kabel-Tv løsninger, som tvinger kunderne til at betale for en masse kanaler, som de nødvendigvis ikke gider se. Betaler man for noget man ikke benytter, så er det pr. definition meget dyrt.

YouSee tilbyder rigtig nok frie kanalvalg, men kun som en Tilvalgstjeneste til Grundpakken. At YouSee i tillæg holder fast i, at bredbånd kun kan købes hvis man også har en Tv-pakke cementerer indtrykket af YouSee, som et rigidt, dyrt og ufleksibelt teleselskab.

Priser på faste tv-pakker fra YouSee

  • Grundpakken med 25 kanaler til 229 kroner pr. måned.
  • Mellempakken med 35 kanaler til 409 kroner pr. måned.
  • Fuldpakken med 62 kanaler til 509 kroner pr. måned.

Tilvalg af ekstra kanaler kan lægges oven i den faste grundpakke og koster henholdsvis; 180 kroner for ekstra 10 valgfrie kanaler, 230 kroner for ekstra 20 valgfrie kanaler og 280 kroner for ekstra 39 valgfrie kanaler.

Du kan således få en grundpakke med 25 faste kanaler og op til 39 valgfrie kanaler oven i Grundpakken (Samlet pris er her 509 kroner pr. måned).
Se aktuelle priser på tv-pakker ved YouSee

Tv-on-demand med YouSee Plus

Tv-on-demand er blevet et Buzz Word, som mange har taget til sig og kan se fordelen af. At slippe for fjernsynskanalernes tidsbestemte udsendelser indebærer for mange mennesker stor frihed. Hos YouSee får man Tv-on-demand ved at tilvælge YouSee Plus til 99 kroner pr. måned. Så kan du i ro og mag se dine tv-programmer når og hvor det passer dig.

Med YouSee Plus kan du for endnu ekstra 79 kroner om måneden også få et HBO Nordic abonnement med på købet. Tilbuddet er fremhævet som noget ekstraordinært, men reelt set er prisen den samme, som hvis du bestiller streamingtjenesten direkte ved HBO NordicGrundpakken + ekstra kanaler + YouSee Plus + HBO Nordic = En meget dyr prisspiral, som ikke garanterer reel værdi!

“YouSee går stik i mod tidsånden og konkurrencen fra f.eks Stofa, og holder fast i en gammeldags forretningsidé om, at kunderne gladeligt betaler ekstra for noget de ikke har glæde af. Tv-pakkerne fra YouSee er ufleksible og vil ikke være konkurrencedygtige når markedet snart tilbydes et frit kanalvalg fra f.eks Stofa”, Nicolas Fredriksen.

 

Bredbånd ved YouSee forudsætter køb af en tv-pakke

Ingen tvivl om, at YouSee har hurtigt og relativt billigt bredbånd, men herligheden forsvinder lige så hurtigt som man får læst vilkårene. Bestilling af bredbånd forudsætter nemlig køb at en tv-pakke. Derved går herligheden ved det hurtige bredbånd, dobbelt så hurtigt op i hat og briller – Det er svært at se det gode tilbud på bredbånd når man er forpligtet til også at betale for en kabel-tv pakke!

Priserne på bredbånd

  • 50 Down & 10 Up til 249 kroner pr. måned.
  • 100 Down & 20 Up til 299 kroner pr. måned.
  • 300 Down & 60 Up til 399 kroner pr. måned.

NB! Med bredbånd fra YouSee får man gratis adgang til Cmore. Værdien af Cmore abonnementet er 99 kroner pr. måned.

 

Kombinationen af kabel-Tv og bredbånd skaber en uheldig prisspiral

Forudsætningen om køb af tv-pakke forud for køb af bredbånd betyder, at den samlede pris på kabel-Tv og bredbånd ved YouSee hurtigt kan løbe op i den meget dyre ende. Lægger man hertil priserne på diverse tilvalgstjenester oven i prisen, så er man hurtigt inde i en uoverskuelig prisspiral, som let bringer den samlede regning til himmels.

Eksempel på hvordan prisspiralen kan se ud for den billigste kombination af Tv og bredbånd ved YouSee.

:: Bredbånd med 50/10 til 249 kroner /md.
+ Kabel-Tv Grundpakken med 25 kanaler til 229 kroner /md.
= Samlet pris Tv + bredbånd bliver 478 kroner /md.

+ Tv-on-demand funktion til 99 kroner /md.
+ 10 valgfrie tv-kanaler til 180 kroner /md.

= Totalt 757 kroner pr. måned

Ved TDC får du tilsvarende løsning (bare med 44 Tv-kanaler) med bredbånd op til 50/10, Tv-on-demand funktion og TDC Play. Alt inkluderet i én pakke til 549 kroner pr. måned.

- YouSee er således 208 kroner eller 38 procent dyrere end tilsvarende løsning fra TDC. Og TDC er ikke just kendt for at være blandt de absolut billigste på markedet. Alligevel er prisforskellen mellem YouSee og TDC – på disse sammenlignelige løsninger – til at føle på.

Se også: Hent bedste tilbud på Tv-pakker og bredbånd til familien

 

Mobilabonnement ved YouSee

YouSee tilbyder en række kombinationsmuligheder af mobilabonnement med Tale og Data. Alle kombinationer indeholder Fri SMS og MMS. Problemet med mobilabonnementerne er bare, at de ikke er prismæssigt attraktive i forhold til de billigste mobilabonnement på markedet.

Hertil er det ekstremt dyrt, at overskride mobilpakkernes indhold af Tale og Data. Taler du udover mobilpakkens indhold af taletid, så koster det 99 øre pr. påbegyndte minut og bruger du mere Data end der er inkluderet i mobilabonnementet, så koster 30 kroner pr. påbegyndte GB.

Mobilabonnementerne ved YouSee inkluderer dog et udvalg af fordele. F.eks er de alle baseret på 4G og større pakker inkluderer også alt fra; Fri Tale og 100 MB Data i EU, Musik og Én film pr. måned. Også familier tilbydes fordele i form af en familierabat på 50 kroner for hvert familiemedlem, som samles hos YouSee.

Fordelene til trods, så er mobilabonnementerne ved YouSee relativt dyre. Det gælder også for familiepakkerne som i gennemsnit er ca. 15 procent dyrere end Telenor, som forøvrigt også inkluderer rabat på bredbånd, telefoner og flere andre fordele i deres Fri+ Familie pakker (Telenor har set under ét, et af Danmarks bedste tilbud til familier lige pt.).

- Alt i alt er YouSee også relativt dyre på mobilabonnement. De høje priser for at overskride mobilpakkernes indhold af Tale og Data gør YouSees mobilabonnement uforudsigelige og potentielt ekstremt dyre.  

Se også: Sammenlign priser på 300 forskellige mobilabonnement

 

Mere om YouSee

YouSee benytter TDCs mobilnet og netværk, og tilbyder også mobilt bredbånd og mobiltelefoner. Mobilt bredbånd kan bestilles særskilt, men prisen du må betale afhænger af hvilken hastighed du vil have, dækningen og hvor meget du bruger nettet. Prisen på mobiltelefoner afhænger naturligt af hvilken mobil du er interesseret i og af YouSees aktuelle tilbud. Hertil er mindsteprisen afhængig af, med hvilket mobilabonnement, du evt. køber mobilen.

 

Konklusion

YouSee tilbyder samlede løsninger og kan dække de fleste husstandes behov for mobiltelefoni, kabel-Tv og bredbånd, men priserne er uoverskuelige og dyre.

Priserne på enkeltydelserne kan umiddelbart virke attraktive, men den samlede pris løber hurtigt op og bliver betydeligt dyrere end alternativerne på markedet.

Det er underligt, at YouSee prioriterer ekstremt rigide løsninger i en tid hvor konkurrenter som f.eks Stofa vælger, at satse på pay-as-you-go løsninger. Den nuværende strategi fra YouSee vil næppe dæmme op for kundeflugten, som siden 2014 har kostet dem 60 000 kunder.

 

Se også: Ny Tjeneste gør det muligt, at hente – gratis og uforpligtende – tilbud på tv, bredbånd og mobilabonnement til hele familien

 

6 svar til “YouSee møder konkurrencen med nyt look, høje priser & rigide pakker”

  1. KlogeKarl siger:

    Ja’men, så lad være med at købe hos YouSee, dankortet er dit bedste våben.
    Tjek også lige Telia, de sælger bredbånd + 17 kanaler til 250kr md.
    Hvorfor så købe hos YouSee, TDC og andre?

    • Theis siger:

      Problemet er, at i danmark har vi 3 måder, at levere kablet internet på. Via kobber, Coax og fiber. Fiber er stadig kun udrullet til en relativt lille del af befolkningen. Kobber er udrullet over alt, men i rigtig rigtig store dele af landet, er den af så ringe kvalitet eller med så langt til centralen, at man maks. kan modtage under 10MBit internet og ofte med stor ustabilitet. Så for mange er den eneste mulighed for, at få en god internetforbindelse er over Coax. Og her har Yousee et monopol. Andre udbydere har godt kunnet leje sig ind på deres kabler, men de skal også udbyde TV i samme løsning – ikke kun udbyde bredbånd. Og der er ikke nogen der kan lave en ny forretning, der skal udbyde det præcis samme produkt som Yousee, og konkurrere prisen. Der har Yousee for store fordele af allerede, at have etableret en stor kundedatabase.
      Og hvis man af praktiske årsager er tvunget til, at købe internet gennem Coax, og Yousee udnytter sin position til, at der ikke kommer andre udbydere på Coax-nettet, så er du automatisk også tvunget til, at købe TV gennem Yousee.
      Personligt har jeg både der hvor jeg bor nu og hvor jeg boede tidligere, kunnet vælge mellem ustabilt 10/1MBit med stor pakketab hos kobberudbyderne, hvor der også lige skal trækkes ~4MBit til TV-signalet, eller stabilt 100/20MBit med stort set intet pakketab over Coax. Det var i hhv. Amager og Hvidovre. Så kan jeg lige pludselig ikke bare valse over til Telia og bede om en løsning fra dem.

      • KlogeKarl siger:

        Ja, det er naturligvis ikke alle der har fri konkurrence i sit område.
        Er der nogen der ved hvor stor en del der har det? Jeg gætter på væsentlig over halvdelen af befolkningen.

  2. Michael Dahl siger:

    Men yousee har jo meldt ud af fra q1 2016 kan du bestille internet UDEN en tv pakke. Måske fakta skal checkes igen.

    • Nicolas Fredriksen siger:

      Nu er der mindst seks måneder til udgangen af Q1 2016 og YouSee har pt ikke givet nogen som helst føringer på priser, forretningsmodeller etc.

  3. Peter Jensen siger:

    Syntes den her artikel er svært at læse pga. de mange skift (skrift) i hvordan det er skrevet.

Skriv et svar