YouSee fordobler bredbåndshastigheden og sænker priserne

Kunder, der får bredbånd via kabel-TV-stikket hos YouSee, får nu som minimum fordoblet deres hastighed. Samtidig bliver priserne sat gevaldigt ned.

YouSee fordobler bredbåndshastigheden og sænker priserne

Har du bredbånd hos YouSee via kabel-tv-stikket? Så er der gode nyheder.

TDC-ejede YouSee har sænket priserne og sat hastighederne op for mange af de kunder, som får bredbånd via kabel-tv.

Tidligere tilbød YouSee fem forskellige hastigheder på bredbånd via kabel-TV. Det er nu skåret ned til kun to hastigheder. Til gengæld er priserne sænket markant, ligesom mange kunder overgår til et hurtigere abonnement.

Læs også: Endelig noget vi kan bruge 5G til: Snart klar til mobilt bredbånd

Dobbelt så høje hastigheder og lavere priser

Helt konkret er prisen på det hurtigste abonnement med 1.000 Mbit/s i download og 100 Mbit/s i upload gået fra 399 kroner om måneden til 299 kroner om måneden. Kunder, som tidligere havde 500/60 Mbit/s, overgår nu til førnævnte abonnement og sparer samtidig 80 kroner om måneden.

YouSees billigere og langsommere abonnementer bestod tidligere af henholdsvis 25/5 Mbit/s, 50/10 Mbit/s, 100/20 Mbit/s og 150/30 Mbit/s. De kostede fra 259 til 349 kroner om måneden. Disse abonnementer udgår nu og opgraderes i stedet til 200/20 Mbit/s for 249 kroner billigere. Det er altså mellem 10 og 100 kroner billigere om måneden, alt mens hastigheden forøges op til flere gange for mange kunder.

Nogle kunder skal dog have opgraderet deres router til en nyere model og eventuelt have besøg af en tekniker for at kunne få de højere hastigheder.

De fleste af YouSees bredbåndskunder anvender kabel-tv-stik. Er du en af dem, som får bredbånd via fibernet, kan du muligvis også se frem til forbedringer. Inden nytår vil en del af fibernetkunderne få forbedret deres abonnement.

Læs også: Telenor klar med 1000 Mbit bredbånd til 265.000 jyske husstande

Priser på bredbånd hos YouSee via kabel-tv-stik

Bredbånd via kabel-tv-stik Ny pris Gammel pris
1.000/100 Mbit/s 299 kr./md. 399 kr./md.
500/60 Mbit/s Udgår og opgraderes til 1000/100 Mbit/s for 249 kr./md. 379 kr./md.
200/20 Mbit/s 249 kr./md. Fandtes ikke
150/30 Mbit/s Udgår og opgraderes til 200/20 Mbit/s for 249 kr./md. 349 kr./md.
100/20 Mbit/s 319 kr./md.
50/10 Mbit/s 279 kr./md.
25/5 Mbit/s 259 kr./md.

Bredbånd hos YouSee eller hos konkurrenterne?

YouSees prisnedsættelse og opgradering af hastighederne kommer oven på længere tids øget konkurrence på markedet fra billigere internetudbydere. Særligt Hiper og senere hen Fastspeed har skruet maks. op for hastighederne og samtidig presset priserne i bund. Det får nu YouSee til at reagere.

YouSee matcher dog ikke Hiper eller Fastspeed i hverken pris eller hastighed. I stedet satser YouSee på at holde sine kunder på bedre kundeservice gennem de fysiske butikker, fordelsprogrammet YouSee More og adgang til e-mail via YouSee.

Er du kun interesseret i en ren bredbåndsforbindelse via kabel-tv-stik og vil have mest mulig ud af forbindelsen til den bedst mulige pris, står valget altså primært mellem Hiper og Fastspeed.

Hiper tilbyder 1.000/60 Mbit/s for 249 kroner om måneden. Hos Fastspeed får du op til 1.000/100 Mbit/s (minimum 900/90 Mbit/s) til samme pris.

Læs også: Fordele, ulemper og priser hos YouSee

De billigste hurtige bredbånd

#1 FastSpeed
1.000 Mbit/s
Hastighed: 1.000 Mbit/s download, 100 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos FastSpeed

Pris: Fra 249 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud hos FastSpeed

#2 Hiper
1.000 Mbit/s
Hastighed: 1.000 Mbit/s download, 100 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos Hiper

Pris: Fra 259 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud hos Hiper

#3 Stofa
1.000 Mbit/s
Hastighed: 1.000 Mbit/s download, 100 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos Stofa

Pris: Fra 299 kroner om måneden. Ingen aftale om trafik

#4 Waoo
1.000 Mbit
Hastighed: 1.000 Mbit/s download, 1000 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos Waoo

Pris: 489 kroner om måneden.  Se aktuelle tilbud hos Waoo

Se også: Prissammenligninger på bredbånd

Det sidste nye i sagen

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Lasse Olsen gik videre med sagen. 30/10/2020 fulgte redaktionen op med nyheden; Mobilt bredbånd til studerende – de bedste abonnementerKlik her for den efterfølgende artikel.. Seneste nyt om emnet finder du her.