Vi anbefaler: Disse 5 topmobiler til billigere penge

De nyeste flagskibe fra mobilproducenterne er uhyre dyre, men heldigvis er flere modeller fra sidste og forrige år stadig fremragende og koster mindre. Disse anbefaler vi.

Vi anbefaler: Disse 5 topmobiler til billigere penge

Vil man i dag anskaffe sig en af de nyeste topmodeller af mobiltelefoner, så kan det let koste 7.000 kroner og kommer hurtigt over de 10.000 kroner. Heldigvis er det ikke alle, der vil betale den voldsomme pris for en ny mobiltelefon på trods af, at de gode kameraer, flotte store skærme og fine specifikationer lokker meget.

Du skal ikke tabe håbet, for der findes masser af mobiltelefoner derude, som tidligere var producenternes nyeste nye, og med tiden er faldet flere tusinde kroner i pris, men som stadig er fantastiske mobiltelefoner og stadig kan anbefales at købe i dag.

 

En for billig mobil kan blive dyrt bekendtskab i længden

Man skal være varsom dog, for ikke alle tidligere flagskibsmobiler er ældet lige godt. Der er både godt og skidt derude, og har man ikke et godt kendskab til markedet, så kan man alt for let vælge en mobil, der her i 2020 er forældet og ikke længere softwareopdateres. Det er simpelt, men en billig mobil kan alt for hurtig blive dyr, hvis den ikke holder længe.

Både ydelsen, kameraerne og batterierne bliver i de nye mobiltelefoner bedre, men det er ikke store udviklingsspring, der opleves for hver ny generation længere, hvorfor det kan sagtens kan betale sig at kigge på tidligere topmodeller. Derfor giver vi her vores bud på de fem bedste telefoner der var tidligere topmodeller, der nu kan spares mange penge på, og som stadig er gode mobiler med en lang levetid.

Vi anbefaler: Disse 5 mobiltelefoner til billigere penge

1. Huawei Mate 20 Pro

Huaweis fedeste flagskib fra efteråret 2018, der byder på en kapabelt tredobbelt kamera, hurtig ydelse og et stort batteri. Her får man en 6,4 tommer OLED-skærm, 128 GB lagerplads og 6 GB RAM, IP68-beskyttelse mod vand og støv og en af markedets hurtigste opladninger. Her mærker man absolut ikke, at mobilen er lanceret for over et år siden. Huawei Mate 20 Pro blev lanceret med en vejledende pris på 7.499 kroner, men sælges nu til nærmest halv pris.

Bedste pris på Huawei Mate 20 Pro:
Den billigste pris på Huawei Mate 20 Pro er lige nu på 3.497 kroner.

Se aktuelle priser på Huawei Mate 20 Pro

 

2. Samsung Galaxy S10+

Samsungs Galaxy S10+ er under ét år gammel og byder derfor stadig på ultra moderne indmad. Indmad fra øverste hylde pakket ind i et elegant ydre med en prisvindende skærm. En 6,4 tommer AMOLED-skærm, 128 GB lagerplads, 8GB RAM samt nyeste Android 10 og Samsungs One UI 2.0-brugerflade sikrer en lang levetid på denne mobil. Kameraet er desuden blandt de allerbedste. Samsung Galaxy S10+ blev lanceret med en vejledende pris på 7.999 kroner, men koster nu over 2.000 kroner mindre.

Bedste pris på Samsung Galaxy S10+
Den billigste pris på Samsung Galaxy S10+ er lige nu på 5.760 kroner.

Se aktuelle priser på Samsung Galaxy S10+

 

3. Huawei P30

Ikke helt et flagskib, men alligevel ikke langt fra. Huawei P30 er en billigere udgave af Huaweis P30 Pro, der bød på masser af value for money og en mere lommevenlig størrelse. En 6,1 tommer OLED-skærm, 128 GB lagerplads, 6 GB RAM, 3.650 mAh batteri og et rigtig godt tredobbelt kamera med både optisk zoom og ultra vidvinkel. Huawei P30 blev lanceret med en vejledende pris på 5.299 kroner, men prisen er faldet voldsomt.

Bedste pris på Huawei P30
Den billigste pris på Huawei P30 er lige nu på 2.888 kroner.

Se aktuelle priser på Huawei P30

 

4. Apple iPhone XR

Apple iPhone XR, der blev lanceret sammen med iPhone XS-serien i 2018, er stadig en fremragende mobiltelefon, der både på ydelse, kamera og batteri imponerer. Den bruger samme kamera og processor som iPhone XS Max, men koster langt mindre. iPhone XR med 64GB blev lanceret til 6.699 kroner, men kan nu anskaffes til under 5.000 kroner.

Bedste pris på Apple iPhone XR

Den billigste pris på Apple iPhone XR er lige nu på 4.935 kroner.

Se aktuelle priser på iPhone XR

 

5. Samsung Galaxy S10e

Endnu en model fra Samsungs Galaxy S10-serie har fundet vej til vores top 5 liste over de bedste ældre flagskibe. Galaxy S10e er Samsungs bud på en kompakt mobiltelefon, der byder på topmodel-værdige specifikationer. Da Samsung Galaxy S10e blev lanceret sidste år var det til 5.999 kroner, hvor man fik 128 GB lagerplads, 6GB RAM, 5,8 tommer Full HD+ Dynamic AMOLED-skærm, 3100 mAh batteri, IP68-certificering og et dobbelt kamera, der er lige så godt som på Galaxy S10+. Her får man markedets bedste bud på en kompakt topmodel – nu til en billigere pris.

Bedste pris på Samsung Galaxy S10e

Den billigste pris på Samsung Galaxy S10e er lige nu på 3.793 kroner.

Se aktuelle priser på Samsung Galaxy S10e

 

De ældre topmodeller fra 2017 og 2018 dur stadig

Der lanceres nye mobiltelefoner hele tiden, hvor producenterne gerne vil imponere med flere kameraer, hurtigere processor, større batterier og så videre. Men den helt almindelige forbruger vil ofte overhovedet ikke kunne mærke forskel fra en 2017, 2018 eller 2019-model, fordi alle er reelt set gode mobiltelefoner, der kan det de fleste forventer. Man behøver ikke have det nyeste nye for fx at tage gode billeder.

I vores bud på de fem bedste topmodeller til billigere penge kan man spare helt op til 4.000 kroner, og samtidig få en af de bedste mobiltelefoner på markedet i dag.

Se også: Find bedste priser på mobiltelefoner