Udlandsopkald: Gratis fra Danmark til folk hos samme selskab i udlandet?
Det koster op mod 15-16 kroner at ringe fra Danmark til en udenlandsk mobil, selvom man har abonnement med roaming inkluderet. Det er kun, når man er på et udenlandsk netværk, at man kan ringe gratis til udenlandske numre inden for de rammer, som ens mobilabonnement med roaming er omfattet. Men kan man ringe gratis, hvis man for eksempel som 3-kunde i Danmark ringer til en 3-kunde i et andet land, hvor 3 har eget netværk?
Se også: Mobilabonnementer med roaming
Kan man ringe gratis til udlandet?
Et spørgsmål, vi har fået flere i forbindelse med de nye roaming-regler i EU, går på, om for eksempel 3-kunder i Danmark kan ringe gratis fra Danmark til 3-kunder i udlandet i de lande, hvor 3 har eget netværk. Svaret er nej, oplyser 3 til telepristjek.dk.
3-kunder, der ringer fra Danmark til en udenlandsk 3-kunde betaler almindelig udlandstakst. Den er typisk på 5 kroner i minuttet, når man laver opkald til en person i EU, mens det koster op mod 16 kroner at ringe til personer i den øvrige verden.
Det forholder sig anderledes hos Telia. De lande, hvor Telia har eget netværk, det vil sige Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen, bliver i Telia betragtet som hjemmezone. Det vil sige, at al trafik i og mellem disse lande er på samme vilkår som i kundens hjemland. Så du kan altså bruge løs af dit mobilabonnement i disse lande som var du derhjemme og ringer du fra Danmark til et af disse lande, så bliver du heller ikke takseret ekstra for det.
Vi har ikke fået en kommentar fra Telenor endnu, men vi opdaterer artiklen, så snart vi gør.
Se også: Find de bedste mobilabonnementer til prisen
Opkald fra Danmark til udlandet
At ringe til fra Danmark til et udenlandsk mobil- eller fastnetnummer er ikke en del af roaming pakkerne og men man kan altså godt ringe gratis fra Danmark til en person i udlandet, der er kunde hos samme selskab, hos Telia, men ikke hos 3.
Minutprisen for at ringe til et udenlandsk nummer i Norden er på 3-4 kroner, mens det koster 5-6 kroner i minuttet at ringe til et nummer i EU. Opkald fra Danmark til lande i Europa, der ikke er med i EU, har typisk en minutpris på cirka 8 kroner i minuttet, mens det koster op mod 16 kroner i minuttet at ringe til numre i resten af verden.