Pas på! Tjeep er farligt forlokkende og vildledende
Danmarks nyeste mobilselskab, Tjeep.dk, puster kraftigt til gløderne fra den forrige telepriskrig. Med meget attraktive priser forsøger de at udfordre konkurrenterne i en ny skyttegravskrig. De etablerede teleselskaber har næppe meget at frygte, uforsigtige kunder kan imidlertid nemt lokkes ind i et minefelt af uigennemsigtige, misvisende og ulovlige vilkår.
Vi har set nærmere på, hvordan Tjeep snyder på vægten og prisen og fanger kunderne i urimelige og til dels ulovlige vilkår, som de bindes til i seks måneder.
Se også: Tjeep snyder på vægten og giver dig meget mindre taletid end hvad du betaler for
Ulovlig og vildledende markedsføring
Med store bogstaver skilter Tjeep med ”Vi garanterer dig landets billigste abonnementer”. Garantien om at være det billigste teleselskab er ikke alene forkert, den er også så vildledende, at den er ulovlig.
Tjeep har attraktive priser og på enkelte prispunkter er de pt. det billigste teleselskab, men kun for de danskere vis mobilforbrug passer til abonnementernes indhold af tale, data og sms.
Det hører ganske enkelt ingen steder hjemme, at Tjeep udsteder garanti på at være billigst, når de faktuelt kun er billigst for en meget lille andel af danskerne.
Hvilket mobilabonnement, der er billigst for dig, afhænger først og fremmest af dit faktiske mobilforbrug, dit behov for tillægstjenester og hvordan du betaler ved anskaffelse af nye mobiltelefoner.
Tjeep snyder på vægten, når de proklamerer, at alle danskere er bedst tjent med ét af deres fire abonnementer. Som mobilselskab burde de anerkende, at det individuelle forbrug og behov er styrende for, hvilket abonnement man bør vælge.
Find bedste og billigste mobilabonnement til dig og dine behov
Tjeep kunder risikerer at blive spammet ned med reklamer
Vi har nærlæst vilkårene, som Tjeep gør gældende for deres kunder og de er både uklare, urimelige og i strid med lovgivningen.
Uklarheden består i, at vilkårene er skrevet på en sådan måde, at man ikke kan udlede implikationerne ved mange af bestemmelserne.
Urimeligheden består i, at vilkårene angiver eksempler som giver et misvisende billede af Tjeeps intentioner. F.eks. at lokationsdata registreres for at politiet skal kunne finde dig. Det havde været meget mere rimeligt, hvis Tjeep gjorde det klart, at lokationsdata kan benyttes kommercielt til at målrette reklamer til dig.
Vilkårene er også i strid med lovgivningen. Det gælder især paragrafferne om behandling af oplysninger og persondata, som umiddelbart fremstår meget tilforladelige, men som i realiteten betyder, at Tjeep kan registrere alt om dig og sælge disse oplysninger til tredjepart og/eller bruge oplysningerne til at sende dig reklamer, tilbud og målrette annoncer baseret på dit forbrugsmønster. Se Pkt. 7, G, i deres vilkår
Lovgivningen er meget klar, når det gælder markedsføring, reklamer o. lign rettet mod forbrugerne. Bestemmelserne er hertil meget strikse da formålet er at beskytte forbrugerne i videst muligt omfang og skåne dem fra spam og aggressive sælgere – som kunde i Tjeep risikerer du at blive spammet ned med tilbud og reklamer om dit og dat!
Nyttige links til lovgivningen:
Forbrugerombudsmandens standpunkter til markedsføring
Forbrugerombudsmandens standpunkter til Markedsføringslovens §6
Et koncept uden konkurrence
Spam, påtrængende telefonsælgere og sms-beskeder fra fupnumre er noget af det sidste danskerne ønsker at bruge deres tid på.
Alligevel mener Tjeep, at de har et godt koncept, når de udtaler til Business.dk, at de vil gøre mobiltelefoni endnu billigere mod, at man f.eks accepterer reklameindslag under mobilsamtaler.
Konceptet bag Tjeep bygger tydeligvis på følgende hypotese:
”Danskerne vil acceptere reklamer på mail, telefonsælgere og tilbud på sms, hvis de kan spare 10 til 20 kroner på mobilregningen”.
Konkurrenterne lader sig næppe skræmme af konceptet. Dels har det forgange mobilselskab, Sponsorfon, uden held forsøgt sig med reklamefinansieret mobiltelefoni og dels er besparelsen, man som Tjeep kunde opnår minimal.
Forskellene mellem de mange forskellige prispunkter i markedet er meget små og med over 500 mobilabonnementer inkl. variationer af disse på markedet vil der altid være et billigt og reklamefrit alternativ til Tjeeps abonnementer.
Om Tjeep vil lykkes handler først og fremmest om, at deres markedsføring og vilkår følger dansk lovgivning. Dernæst handler lykken om, at danskerne tager konceptet til sig og pludselig bliver glade for annoncer og tilbud på mobil og mail. I så fald vil det være første gang i historien, at mennesker betaler penge for at modtage reklamer.