Tjeep konkurs – kunderne mister telefonforbindelsen

Tjeep formåede ikke at finde nye investorer og er nu gået konkurs - dermed mister alle Tjeep-kunder muligheden for at ringe fra og med i dag.

Tjeep konkurs – kunderne mister telefonforbindelsen

Lavprisselskabet Tjeep er siden lanceringen sidste år blevet kritiseret for mistænkelig omgang med kundernes data og private informationer, vildledende markedsføring  og de har været hårdt ramt af store tekniske problemer – nu er teleselskabet gået konkurs.

Konkursen blev allerede forudsagt tilbage i november 2016 af teleanalytiker Nicolas Fredriksen her på TelePrisTjek.dk, der den gang hørte alle alarmklokker ringe og vurderede, at Tjeep var på randen af konkurs.

Se også: Sikre alternativer til Tjeep

Tjeep konkurs – telefonforbindelsen lukker

Selskabet skriver selv på sin hjemmeside, at de har forsøgt at finde nye investorer, men at de ikke nåede at anskaffe ny kapital. Derfor bliver der lukket for selskabets telefonforbindelse for udgående opkald fra i dag og allerede den 26. juni vil forbindelsen være helt lukket.

Tjeep angriber sin samarbejdspartnere for at påført dem så store problemer, at de ikke kunne finde nye investorer.

Tjeep har aldrig oplyst, hvor mange kunder de har.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer