Test: For og imod Huawei Mate 10 Pro
Huawei Mate 10 Pro står som et klokkeklart og langt billigere alternativ til iPhone X og har stor skærm, fantastisk batteritid og godt kamera – den mangler dog også lidt innovative nyheder. Test og pris på Huawei Mate 10 Pro.
Huawei Mate 10 Pro har en tung arv at løfte efter den fremragende Mate 9 Pro fra sidste år. Den kommer med et par gode forbedringer og holder prisniveauet og står dermed som et fremragende alternativ til særligt den langt dyrere iPhone X.
I vores test og gennemgang af Mate 10 Pro ser vi på en række grunde til at man bør købe telefonen og vi ser også på et par grunde til at lade være.
Se også: Priser på Huawei mobiler
Test af Huawei Mate 10 Pro
Fordele ved Mate 10 Pro
Stor skærm på 6 tommer med fin opløsning og gode farver.
Batteri på 4.000 mAh med lang levetid og lynopladning. Den kan lades 58 procent op på 30 minutter, hvilket er rigtig hurtigt for en mobil med 4.000 mAh.
Dual kamera med 20 og 12 megapixel samt blænde på F/1.6 på begge kameraer. Mate 10 Pro tager nogle rigtig flotte portrætbilleder og makrobilleder og tager i det hele taget meget flotte billeder.
Brugerfladen er ekstremt hurtig takket være den nyeste Kirin 970 processor og 6 GB RAM. Apps og programmer åbnes hurtigt og man kan have gang i mange på samme tid.
Der er kommet en ny måde at bruge apps på sammenlignet med tidligere Huawei-mobiler. Trykker man en finger ned på en af Huaweis egne apps eller en Google-app, får man et lille vindue op med valgmuligheder til den enkelte app. Det fungerer godt.
Se også: Bedste Huawei mobil – pris og guide
Ulemper ved Mate 10 Pro
Designet virker faktisk anonymt – rammefri front stort set kun med skærm gør det svært at skille sig ud.
Ansigtsscanner er fraværende på telefonen, noget som særligt Apple hepper meget på i iPhone X. Det skyldes formentlig, at Huawei ikke synes, at teknikken er god nok endnu, men det virker ikke så fremsynet ikke at have den med.
Mate 10 Pro har ikke trådløs opladning. Du kan altså ikke bare lægge telefonen på en oplader-pad og så lade op – det skal ske på almindelig vis med kabel.
En smart funktion på for eksempel Samsung Galaxy S8 er Allways on, hvor man altid kan se ur, data og notifikationer på startskærmen, selvom telefonen er på standby. Den mulighed har man ikke med Mate 10 Pro.
Se også: Bedste Huawei mobil til prisen
Mate 10 Pro – det sikre valg
Huawei Mate 10 Pro skuffer lidt ved ikke at have ansigtsscanner og trådløs opladning, noget der findes hos Huaweis nærmeste konkurrenter. Derimod imponerer den på de mere basale, men meget vigtige funktioner som brugerflade, kamera, batteri og brugervenlighed. Samtidig har den en skarp pris på 6.000 kroner.
Telefonen er altså det sikre valg, hvor man får en mobil af høj kvalitet på alle parametre, men til gengæld kan den så skuffe tech-entusiaster lidt.
Mate 10 Pro er ikke klar til salg endnu herhjemme, men man kan forudbestille den fra og med i dag og den er klar til rigtig salg i slutningen af november. På Pricepusher.dk kan du holde øje med priser på Huawei Mate 10 Pro, når de begynder at dukke op – både med og uden abonnement.
Se også: Mobilabonnementer til de bedste priser
Alternativer til Mate 10 Pro
Samsung Galaxy S8 Plus – S8 har stor og fantastisk flot skærm, virkelig godt kamera, hurtig brugerflade, rigtig god batteritid, allways on-display, trådløs opladning og ansigtsscanner > Sammenlign priser på Samsung Galaxy S8
Sony Xperia XZ Premium – XZ Premium har det bedste videokamera i en mobil, et godt design, super flot skærm med 4K HDR, god batteri og hurtig brugerflade > Sammenlign priser på Sony Xperia XZ Premium
iPhone X – Stor og flot skærm, hurtig brugerflade, godt kamera, trådløs opladning og ansigtsscanner > Sammenlign priser på iPhone X
Se også: Test af mobiltelefoner