Test af B&O Beolit 20 – flot design og lyd, men prisen…

Test af B&O Beolit 20: Den har mange ting, der taler for sig, bl.a. godt design og rigtig god lyd samt trådløs opladning af andre enheder.

B&O Beolit 20 kan sagtens spille en fest op og som bluetooth højtaler til hjemmet vil den pynte de fleste steder. I denne omgang Fokus kigger vi nærmere på den glimrende og trods en vægt tæt på tre kilo stadig rimelig bærbare højtaler.

Designet er er flot, lyden fremragende, men der er lige det med prisen – 3.750 kroner er mange penge for en bluetooth højtaler. Se med i denne omgang Fokus, når vi tester B&O Beolit 20.

Se også: Test af højtalere

Deltag i lodtrækningen om en mobil til 7.999 kroner

Fredag den 18. december annoncerer vi vinderen af Motorola Edge+, som vi har med til lodtrækning her i Fokus for tiden. Telefonen har en vejledende pris på 7.999 kroner. For at deltage i lodtrækningen om telefonen skal du blot stille os et spørgsmål her under playeren. Et spørgsmål om alt inden for IT, tele og tech.

Abonnér på Teknofil på YouTube

Kan man få fradrag på hjemmekontor?

Rigtig mange danskere arbejder hjemmefra i disse COVID-19 tider. Det stiller nye krav til hjemmekontor. Man skal have det rigtige udstyr i form af computer, stol, hævesænkebord, internet (hvorfor ikke gå all in på mobilt 5G bredbånd?), sikkerhed og så videre.

Noget, der er interessant, når vi taler hjemmekontor, er, om man kan få fradrag ved at arbejde hjemme? Alle disse emner kommer vi omkring i vores tema i denne omgang Fokus.

Se også: Trådløs mobilt bredbånd med 5G er billig løsning til hjemmearbejdspladsen

Kommer Apple med en bil?

Efter at der har været stille omkring en Apple Car, så dukker rygterne op igen. Apple kommer med en bil i 2024, ifølge DigiTimes. De bakkes op af anerkendt analytiker.

Apple har også netop lanceret AirPods Max, et over ear headset, der siges at have god lyd. Designet er i hvert fald flot og anderledes. Prisen er hele 4.799 kroner, langt dyrere end de allerbedste headset af samme type på markedet. Er de pengene værd?

I vores Kortnyt-sektion kommer vi heller ikke uden om, at YouSee er klar med 5G mobilt internet. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at de opgraderer deres dyreste mobile bredbåndsabonnement med 5G, men uden at hæve prisen – faktisk sænker de prisen med 50 kroner.

Q&A

Som altid runder vi af med at besvare spørgsmål fra vores seere i vores brevkasse eller Q&A. En leder efter et godt gratis alternativ til Google Fotos, der stopper med at være gratis næste år. Er der nogen alternativer til Google Fotos? Vi forklarer.

En anden vil også høre mere om smart home i Danmark – hvorfor er det ikke mere udbredt? Og hvilket smart home-system synes vi er bedst?

Endelig er der også en seer, der har spørgsmål til QR-koden i den nye kørekort-app – hvorfor bevæger den sig? Det er der et par særlige grunde til

Se også: Aktuelle nyheder om moderne teknologi