Overraskende våben fra Telmore: En smartere telefonsvarer
Man hører meget om, hvordan tjenester og fordele bliver fremtidens våben, når de danske teleselskaber kæmper om kundernes gunst. Netflix, Spotify, Mofibo, gratis roaming. Det er den slags, der skal spilles ind med, hvis man skal friste kunderne.
Men nu kommer der så et nyt og lidt overraskende våben, nemlig telefonsvareren og det er Telmore, der bringer den i spil.
Se også: Mobilabonnementer med musik og tv-serier
Telmore med ny visuel telefonsvarer
Det er dog ikke en hvilken som helst telefonsvarer, som Telmore spiller ind med. Det er selveste Frank Rasmussen, der har udviklet en tidssvarende telefonsvarer-app til iOS og Android, der skal give bedre overblik over de beskeder, der bliver indtalt.
Man får et mere visuelt overblik over de beskeder, der lander i telefonsvareren, så man både kan se billeder og informationer om de personer, der indtaler beskeder.
Se også: Telmore Play – bedste mobilabonnement til familier?
Teleanalytiker: Giver god mening med ny telefonsvarer
Teleanalytiker John Strand siger til business.dk, at det giver god mening at sætte fokus på telefonsvareren, da det er en måde at skille sig ud fra mængden på. Man kan dog altid diskutere, hvor stor en forskel det gør, lyder det fra John Strand.
Telmore er dog ikke først med en visuel telefonsvarer. Også 3 har en sådan sag, men den fungerer kun med iPhone, hvor Telmores altså fungerer med både iPhone og Android.
Se også: Nyheder om Telmore