Telia bliver eneejer af DLG Tele

DLG Tele har længe været ejet 50/50 mellem Telia og DLG - nu overtager Telia hele ejerskabet.

Telia bliver eneejer af DLG Tele

Telia her netop oplyst, at de nu får det fulde ejerskab af DLG Tele – DLG har tidligere selv ejet 50 procent af DLG Tele, men nu overgår hele ejerskabet altså til Telia.

Salget skyldes, oplyses det i en skrivelse, at DLG fremover vil fokusere på sin egen kerneforretning, og her indgår mobildelen altså ikke.

Se også: Mobilabonnementer hos Telia

“Telia bedste ejer af DLG Tele”

Kim Balle, Group CFO i DLG, forklarer, at DLG og Telia har længe haft et godt partnerskab og at de er meget tilfredse med at det er Telia, der skal køre selskabet videre: “Vi har fundet den stærkest mulige partner til at udvikle og drive DLG Tele videre til gavn for kunderne. Vi har sikret DLG’s kunder en rigtig god aftale, hvilket reelt betyder, at de nuværende produkt- og servicekoncepter videreføres som i dag”.

Telia får fuldt ejerskab over de ca. 220.000 abonnementer, der er i DLG Tele. DLG Tele havde en omsætning i 2014 på 438 millioner kroner.

Morten Bentzen, adm. dir. i Telia, mener, at DLG Tele passer godt sammen med Telia og Call me, og at Telia ser gode muligheder for at videreudvikle selskabet. “Derfor er vi glade for købet”, siger understreger Morten Bentzen.

Se også: DLG Tele: Mobilselskab til landmænd

 

Opkøb vil ikke berøre kunderne

Står der nu en række kunder hos DLG Tele og spørger sig selv, hvad der vil ske med deres mobilselskab, så lyder det fra Telia, at mobilselskabet vil fortsætte under samme navn og med samme produkter som i dag.

 

Fakta om DLG Tele

  • Stiftet i 2000
  • Cirka 220.000 abonnementer
  • Omsætning i 2014 på 438 millioner kroner
  • Leverandør af mobil, bredbånd og TV
  • Stærk tilknytning til landbruget