Telia lancerer 5G-bredbånd – se priser her

Hos Telia kan du nu købe mobilt bredbånd via 5G for kun 199 kroner per måned de første 6 måneder og med 6 måneders gratis HBO Max. Gratis 5G-lånerouter er inkluderet.

Telia lancerer 5G-bredbånd – se priser her

Endnu et teleselskab er klar med 5G-internet til hjemmet. Denne gang er det Telia, som lancerer produktet 5G Internet. Der er tale om mobilt bredbånd, som bruger Telias 5G-netværk.

Prisen for mobilt bredbånd via 5G hos Telia er 329 kroner per måned. Der er 6 måneders binding, men du får til gengæld en god intropris de første 6 måneder til kun 199 kroner per måned. Dermed hedder den samlede mindstepris efter 6 måneder 1.252,50 kroner.

Telia inkluderer en gratis 5G-lånerouter i form af modellen ZTE MC801A, som har en værdi af cirka 2.200 kroner.

Køber du mobilt bredbånd hos Telia, får du 6 måneders gratis adgang til HBO max, hvorefter prisen er 79 kroner per måned. Derudover er der gratis adgang til C More med ethvert abonnement hos Telia. Der kan sidst, men ikke mindst, også tilkøbes adgang til streamingtjenester som Netflix, TV 2 PLAY, Spotify og Discovery+ med fast rabat hver måned.

Hvilken hastighed man kan opnå med 5G-bredbånd fra Telia, afhænger af ens adresse. Du kan få estimeret den hastighed, Telia kan levere, ved at indtaste din adresse på Telias hjemmeside.

Se også: Sammenlign priser på mobilt bredbånd

Alternativer til mobilt bredbånd med 5G hos Telia

Telia er det sidste af de fire store teleselskaber, som introducerer mobilt bredbånd via 5G. Herunder kan se priser på 5G-bredbånd hos de øvrige teleselskaber:

Telenor

Telenor bruger sit eget mobilnet:

  • 1.000 GB data via 5G
    5G-router (Kaon FA7550) koster 1.801 kroner (afdrages med 50 kroner per måned i 36 måneder)
    Pris: 349 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Telenor

Telmore

  • 1.000 GB data via 5G
    Gratis 5G-lånerouter (Huawei H-122)
    Pris: 329 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Telmore

YouSee

YouSee bruger TDC NET:

  • 1.000 GB data via 5G
    Gratis 5G-lånerouter (H138-380)
    Pris: 349 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos YouSee

3

Teleselskabet 3 bruger sit eget mobilnet:

  • 1.000 GB data via 5G
    5G-router købes for 2.760 kroner (kan også afdrages i op til 40 måneder)
    Pris: 230 kroner per måned (130 kroner per måned de første 6 måneder)

Se aktuelle priser og tilbud hos 3

Greentel

Greentel bruger Telias mobilnet:

  • 500 GB data via 5G
    4G-router kan tilkøbes for 399 kroner
    Pris: 228 kroner per måned
  • 1.000 GB data via 5G
    4G-router kan tilkøbes for 399 kroner
    Pris: 308 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Greentel

Hvilket teleselskab sælger billigst mobilt bredbånd?

Telias nye 5G-bredbåndsprodukt er billigere end konkurrenterne YouSee og matcher Telmore i pris på både abonnement og lånerouter. Det er dog ikke nær så billigt som konkurrenten 3, hvor man køber og eventuelt afdrager på 5G-routeren, hvilket giver en væsentligt lavere abonnementspris. Telias månedlige pris er også lavere end Telenors, men hos Telenor ejer du ligesom hos 3 til gengæld routeren, efter den er afdraget over 36 måneder.

Det bedste køb er derfor umiddelbart 3’s mobile bredbåndsløsning.