Teleselskaber med wifi opkald – bedre mobildækning med wifi

WIfi Calling er en teknik til at give bedre mobildækning og bedre lyd - se teleselskaber der tilbyder wifi opkald.

Teleselskaber med wifi opkald – bedre mobildækning med wifi

Wifi calling giver bedre lyd til mobilsamtaler indendørs, da teknikken kobler mobilen op til wifi-netværket under samtaler – teknikken er i dag tilgængelig hos fire teleselskaber. Guide til teleselskaber med wifi calling.

Wifi calling kan være svaret på dine bønner, hvis du oplever dårlig mobildækning indendørs i huset eller lejligheden. Med wifi calling foregår mobilsamtaler over trådløs wifi og ikke over mobilnettet og derved forringes samtalekvaliteten ikke af vægge, energibesparende vinduer og andre fysiske ting, der normalt kan være skyld i dårlig mobilforbindelse. Bor du samtidig langt fra en mast og bare generelt har dårlig antennekvalitet, kan du med wifi calling også sikre dig markant bedre samtalekvalitet. Herunder kan du se, hvilke teleselskaber der tilbyder wifi calling.

 

Teleselskaber med Wifi Calling

 

Teleselskabet 3

Kommentar: Man kan benytte sig af wifi calling hos 3, hvis man har et af selskabets mobilabonnementer med fri tale.
Pris: Gratis. Kan ikke benytte i abonnementer med bestemt mængde tale.

Mobilabonnementer hos 3 med Wifi calling

 

Telenor

Kommentar: Telenor tilbyder wifi calling i alle selskabets mobilabonnementer
Pris: Gratis i abonnementer med fri tale. Har du mobilabonnement med minuttaksering er prisen den samme med wifi calling.

Mobilabonnementer hos Telenor med Wifi calling

 

YouSee

Kommentar: YouSee tilbyder wifi opkald i alle selskabets mobilabonnementer
Pris: Gratis i abonnementer med fri tale. Med mobilabonnementer med minuttaksering er prisen den samme med wifi calling.

Mobilabonnementer hos YouSee med Wifi calling

 

CBB Mobil

Kommentar: CBB Mobil tilbyder wifi opkald i alle selskabets mobilabonnementer
Pris: Gratis i abonnementer med fri tale. Med mobilabonnementer med minuttaksering er prisen den samme med wifi calling.

Mobilabonnementer hos CBB Mobil med Wifi calling

 

Telmore og Fullrate tilbyder endnu ikke wifi calling, men de skulle få det inden udgangen af 2017. Telia oplyser, at de er klar med wifi opkald i løbet af 2018.

Hvordan aktiverer man wifi opkald?

Du skal have en mobil, der understøtter wifi calling. Det er er ikke alle telefoner, der gør det, men flere og flere gør det. Samtidig skal dit teleselskab også understøtte wifi calling på den mobil du har. For at aktivere wifi opkald på din mobil, skal du gå ind i telefonens telefonindtillinger, hvor du aktiverer Wifi opkald.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

Telefoner der kan bruges til wifi opkald og som understøttes af de fleste selskaber

Mange telefoner understøtter wifi opkald, men det er langt fra alle telefoner, der understøttes af teleselskaberne herhjemme. Herunder kan du se telefoner, der gør.

iPhone: 5s, 5c, SE, 6, 6 Plus, 6s, 6s Plus, 7, 7 Plus og iPhone 8 og 8 Plus

Samsung: Galaxy S6 Flat, Galaxy S6 Edge, Galaxy S7 Flat, Galaxy S7 Edge, Samsung A3, Samsung A5, Galaxy S8 og Galaxy Note 8

Sony: Xperia XZ, Sony Xperia X, Sony Xperia X Compact, Xperia XZ1, Xperia XZ1 Comapct

Huawei: P10

Se også: Billige mobilabonnementer

Det skal du vide om wifi opkald

* Hvis du er i gang med et wifi opkald, men bevæger dig udenfor rækkevidde af din wifi forbindelse, så skifter samtalen automatisk på på 4G, hvis der er dækning. Er der kun 3G eller 2G, afsluttes opkaldet og du er nødt til at ringe op igen.

* Du kan godt ringe fra Danmark til udlandet med wifi calling, men du kan ikke benytte teknikken i udlandet og du kan heller ikke bruge wifi opkald på fly.

* Din mobil skal være købt i Norden for at virke til wifi opkald.

* Du kan benytte wifi opkald til nødopkald, men bevæger du dig uden for wifi netværkets rækkevidde risikerer du at miste forbindelsen og må ringe op igen.

Se også: Nyheder om wifi opkald

Sidste opdatering af historien

Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. Allerede d. 5/10/2017 publicerede vi en opfølgning med et indlæg om Sidste chance: Få headset til værdi af 1.850 kroner ved køb af Sony Xperia XZ1 – Næste artikel om temaet finder du her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..