Super vækst hos Telenor: Kom ud af 4. kvartal 2016 med 44.000 nye mobilkunder
Telenor kom ud af tredje kvartal 2016 med 3.000 færre mobilkunder i kundebasen, men i fjerde kvartal 2016 blev der i den grad rådet bod på det tab. Telenor kan nemlig fremvise en fremgang på hele 44.000 mobilkunder i 4. kvartal 2016.
Det fremgår af de finansielle tal i den kvartalsrapport, som Telenor har offentliggjort. Rapporten kan ses her.
Se priser på Telenors mobilabonnementer
Super kundevækst hos Telenor skyldes mange ting
En stigning på 44.000 mobilkunder på et kvartal er den største stigning vi her på redaktionen har registreret hos et dansk teleskab i rigtig mange år og adm. direktør i Telenor Danmark, Jesper Hansen, forklarer, at Telenor i dette kvartal har set en god tilvækst af kunder på tværs af alle selskabets segmenter.
“Det skyldes primært, at vi er begyndt at være markant mere tilstede i markedet end vi var i de forrige kvartaler. Vi har i størstedelen af 2016 været tilbageholdende, og derfor har kundetallet naturligt nok været for nedadgående. Nu er vi begyndt at deltage i kampen om kunderne igen, og du kan sige, at vi derfor mærker den akkumulerede effekt af at kunne hente nye kunder. For eksempel har vores julekampagne performet positivt, kunderne har været glade for CBB’s nye kommunikationsunivers og vi har fået nogle rigtigt gode erhvervskunder ind”.
Samtidig noterer Telenor, at indtjeningen per kunde holdes på et stabilt niveau for 5. kvartal i træk.
Se også: De billigste mobilabonnementer
Sådan vil Telenor holde på kunderne
En ting er at få nye kunder i hus, en anden er så at holde på dem og Telenor har stort fokus på deres nuværende kunder for at skabe de bedst mulige oplevelser for dem, forklarer Jesper Hansen.
“Vi kan jo konstatere, at kundernes digitale forbrug kun bliver ved med at stige – så selvfølgelig skal vi blive ved med at udvikle digitale produkter og tilbyde tjenester, som er relevante og enkle at anvende. Samtidig skal vi udnytte den synergi, der ligger i vores nordiske og globale samarbejde. Der er en kæmpe styrke i at være en af verdens største spillere på telemarkedet. Vi vil i Norge, Sverige og Norge fremover arbejde tættere om at udvikle nye produkter, der matcher kundernes behov bedst muligt”.
Se også: Spar penge på mobilabonnementer
Stadig enorm konkurrence
Adm. direktør i Telenor Danmark, Jesper Hansen glæder sig naturligvis over den store vækst og at selskabet har øget den samlede indtjening, men han understreger at det danske telemarked stadig oplever en enorm konkurrence og at selskabet fortsat har fokus på at simplificere og fremtidssikre forretningen.
“Vi ser naturligvis gerne at 2017 bliver et år, hvor vi kan fortsætte den positive trend og nuværende udvikling, selvom det stadig vil være en kamp at være lønsomme i et så konkurrencepræget marked som det danske”.
Se også: Sammenlign abonnementer hos Telenor