Spar penge – vent med at købe 5G-abonnement til 2021

For de fleste danske mobilbrugere vil de være spild af penge at købe et dyrt 5G-abonnement i dag. Se her, hvorfor du bør vente til 2021.

Selvom 5G begynder at rulle ud i Danmark og det lyder besnærende med alle de muligheder, som 5G tilbyder, så må vi fraråde at købe et mobilabonnement med 5G i dag. Det er der et par årsager til.

Derfor skal du vente med at skifte til 5G-abonnement

Ægte 5G først klar i 2021

For det første er ægte 5G ikke klar i Danmark endnu. Det sker først i 2021 – tidligst til marts, formentlig også senere. De vigtige 5G-frekvenser, der skal levere de ekstremt høje hastigheder, er nemlig ikke tilgængelige for de danske teleselskaber endnu. De bliver først sat til salg på en længeventet og flere gange udskudt 5G-auktion i starten af 2021. Herefter går det mindst et par måneder, inden teknikken er rullet ud og opdateret på teleselskabernes master.

I dag kan 5G give højere hastigheder end 4G, men ikke så det giver helt nye muligheder med mobilen. For der er nemlig ingen tjenester lige nu, der har særlig gavn af højere hastigheder. 4G er rigeligt til at dække folks behov med de tjenester og funktioner, der er tilgængelige i dag.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

5G-abonnementer er dyre + du skal have 5G-mobil

5G-abonnementer også dyre. De fleste teleselskaber tilbyder kun 5G i de dyrere abonnementer og mange teleselskaber tilbyder samme indhold, for eksempel fri tale og 30-50 GB data til halv pris.

Endelig skal du også have en 5G-mobil, hvis du da ikke allerede har anskaffet dig en. Det betyder, at du skal bruge fra mindst små 3.000 kroner på en ny mobil, hvis du vil have gavn og glæde af et 5G-abonnement.

Se også: Hvordan er 5G-dækning i Danmark?

Vent til det hele er klar

Kort summeret op: Hvis du køber et 5G-abonnement i dag betaler du dyrt i forhold til mængden af tale og indhold sammenlignet med 4G, du får ingen glæde af de højere hastigheder, som 5G trods alt kan levere, i dag og du skal have en ny mobil, der understøtter 5G.

Skal du have ny mobil i dag, er det smart nok at fremtidssikre sig ved at købe en, der understøtter 5G, men vent med at købe 5G-abonnement til senere i 2021. Så kommer der ægte 5G og forhåbentlig også nogle interessante 5G-tjenester.

Se også: Nyheder om 5G-abonnementer