Smartphone-sikkerhed: Derfor kan to år gamle mobiltelefoner udgøre en risiko

Med vores øgede brug af mobiltelefoner er risikoen for at blive hacket blevet større - det gælder særligt de ældre telefoner, der ikke får nødvendige opdateringer.

Smartphone-sikkerhed: Derfor kan to år gamle mobiltelefoner udgøre en risiko

Vi bruger flittigt vores smartphones til stort set alle tænkelige formål. Det er efterhånden længe siden, at en mobiltelefon udelukkende blev brugt til at kommunikere via opkald eller SMS-beskeder.

I dag er mobiltelefoner så teknologisk avancerede, at der er tale om små computere. Herfra kan vi klare daglige betalinger, booke tid hos lægen eller udveksle dybt personlige beskeder og billeder via SMS og Messenger.

Med den øgede brug af mobiltelefoner løber vi naturligvis også en risiko for at blive hacket. Der er en overflod af værdifulde oplysninger på vores mobiltelefoner i dag; oplysninger, som cyberkriminelle meget gerne vil have fingrene i. Men hvor sikre er vores mobiltelefoner, og hvori lurer farerne på ældre mobiltelefoner? Det ser vi på her.

Mangelfulde sikkerhedsopdateringer

Du tænker sikkert ikke over det, når der pludselig popper en meddelelse op om, at du skal opdatere din enhed. Måske ignorerer du det ligefrem og slår det hen som ligegyldigt eller ligefrem som spild af tid. Det er en stor fejl. Der er en grund til, at systemerne løbende opdateres på vores enheder, og det er især på grund af sikkerheden.

Derfor bør man altid opdatere sin enhed, når det er muligt, da dette sikrer den mest optimale beskyttelse. Men hvad nu, hvis du ikke engang har muligheden for at opdatere din telefon?

Netop dette problem står flere brugere af gamle mobiltelefoner overfor. Du har sikkert oplevet problemet på en gammel Mac-computer eller lignende. Hvis computeren er tilpas gammel, så vil du flere steder ikke længere kunne opdatere med de nyeste programmer og sikkerhedsopdateringer. Det samme gør sig gældende med gamle mobiltelefoner. Er enheden så gammel, at der ikke længere tilbydes nye sikkerhedsopdateringer, så vil du uden tvivl løbe en daglig risiko for at kunne blive hacket.

Ingen indbygget kryptering

Langt de fleste nyere mobiltelefoner har en vis grad af indbygget krypteringsteknologi. Denne kryptering sørger for at kode al data, der sendes eller modtages på din mobile enhed. Krypteringsteknologien har været under hurtig udvikling de sidste par år, men desværre indeholder ældre mobiltelefoner ikke samme indbyggede krypteringsteknologi.

Her vil man i så fald skulle ty til en VPN-tjeneste for at kunne opnå kryptering af data og skjul min IP-funktion via tildeling af en fremmed VPN-server.

Med den øgede cybertrussel fra hackere og andre cyberkriminelle bliver kryptering en stadig mere vigtig faktor for dem, der færdes meget online via deres computere eller mobile enheder. Vi deler netop langt flere personfølsomme data i dag på alverdens platforme og hjemmesider, så vi er efterhånden ret så sårbare overfor, at nogle snager i vores data og eventuelt stjæler vores oplysninger.

Større risiko ved brug af offentlige Wi-Fi-netvær

Hvis man færdes udenfor, vil man oftest kunne gøre brug af diverse gratis Wi-Fi netværk på biblioteker, caféer, restauranter og institutioner. Vi logger ofte gladelig på disse Wi-Fi netværk, især når vi rejser i udlandet og ikke selv har data. Men det kan koste dyrt at logge på et offentligt netværk. Især hvis det pågældende netværk er gratis og uden adgangskode.

På offentlige netværk kan der lure hackere, som blot venter på, at du logger på og blotter din enhed og oplysninger på netværket. Der kan også være tale om deciderede falske Wi-Fi-netværk, som er oprettet af cyberkriminelle for at logge intetanende brugere i en online fælde.

Hvis du bruger en gammel og ikke-opdateret mobiltelefon, vil du med stor sandsynlighed løbe en større risiko ved at logge på et offentligt Wi-Fi netværk. Risikoen for hacking er til stede, fordi en mobil enhed af ældre dato kan mangle de tilstrækkelige sikkerhedsopdateringer. Jo ældre den mobile enhed er, desto større er risikoen for, at enheden ikke kan yde den rette sikkerhed. Det skal dog nævnes, at alle og enhver bør træde varsomt, hvis man overvejer at logge på et offentligt netværk. Især hvis netværket er ubeskyttet.

Sikkerhedsrisiko via ikke-opdaterede apps

Mobiltelefoner af enhver art opererer i dag med en brugerflade fuld af diverse apps, der giver adgang til alverdens tjenester. Apps er stort set uundværlige, fordi de udgør selve indgangen til de forskellige services, vi gør brug af online. Ligesom din mobile enheds styresystem skal apps dog også opdateres regelmæssigt. Ikke blot for at kunne give dig de nyeste funktioner, men især også for at kunne yde dig den rette sikkerhed og beskyttelse.

Apps og programmer er konstant i hackernes søgelys, fordi hackere ofte kan finde fejl i appsene, som derved udnyttes til at snige sig igennem til brugerens styresystem. Løbende opdatering af apps giver derfor mere sikkerhed, da app-udviklerne hele tiden ‘lapper’ de respektive huller i app-systemet.

Problemet opstår dog, hvis du benytter en mobil enhed, der er så gammel, at de gamle app-versioner ikke længere kan opdateres. Dermed vil du kun kunne køre forældede apps og programmer, som meget vel kan være en bagdør for hackerne til at snige sig igennem til din enhed.

Øg sikkerheden på en gammel mobiltelefon med flere forskellige tiltag

Hvis du ikke har mulighed for at købe en ny mobiltelefon, så kan du stadig gøre en del for at øge sikkerheden på enheden. Undgå eksempelvis at downloade apps fra en tredjepart. Hold dig til officielle apps, som du kender. Brug aldrig ubeskyttede offentlige Wi-Fi netværk.

Skal du absolut bruge et netværk, så sørg eventuelt for at abonnere på en god VPN-tjeneste, der kan kryptere dit indhold. Sørg også for at benytte lange, komplicerede og forskellige adgangskoder på alle dine online platforme, og begræns hvad du deler online via din mobile enhed.