ce oplader mobil

Sikkerhedsstyrelsen: 40 procent af opladere er farlige

Når man køber en ny mobil, tablet eller anden form for produkt, der skal lades op, så følger der en oplader med i æsken til produktet. Men det hænder jo, at man mister sin oplader eller den går i stykker, så man må købe en ny – problemet er bare, at CE-mærkningen, der skal sikre, at man som forbruger køber en oplader, der lever op til sikkerhedskravene, ikke er til at stole på. Sikkerhedsstyrelsen advarer mod, at op mod 40 procent af alle CE-mærkede opladere ikke lever op til sikkerhedskravene.

 

CE-mærkede opladere overhovedet ingen garanti for sikkerhed

Sikkerhedstyrelsen udforer 25 stikprøvetest af opladere om året og i hvert fald de sidste tre år har de påvist fejl i 40 procent af opladerne til trods for at de var CE-mærekede. Det skriver dr.dk. Vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen, Jan Møller Mikkelsen, slår fast, at producenterne og importørerne har et stort problem i forhold til at efterleve reglerne.

Forbrugerne kan ganske enkelt ikke vide sig sikre, lyder det. Også forbrugerprogrammet Kontant har udført stikprøver af opladere. De købte 11 uoriginale opladere, der alle var CE-mærkede, men 9 ud af de 11 opladere levede ikke op til sikkerheds- og mærkningskravene og fem af dem var direkte livsfarlige, da de var så ringe lavet, at de kunne bryde i brand eller give stød.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Det vil gå galt og det kan resultere i dødsfald

Kim Boll, der er ingeniør og ejer af Bolls Rådgivnings- og Testcenter med speciale i test af, om elektriske produkter lever op til CE-mærkningen, kalder en oplader, der er købt i butikskæden Normal, for direkte livsfarlig at bruge og at det vil gå galt for den på et tidspunkt. “I yderste konsekvens kan det resultere i dødsfald,” siger Kim Boll til dr.dk.

I tilfældet med Normal var opladeren produceret til Normal, men uden at butikken havde sikre sig, at opladeren rent faktisk levede op til CE-kravene. Der er dog også andre danske butikskæder, der har farlige opladere, forklarer han. Om en oplader købt i Kvickly og en anden købt på Mackabler.dk siger han: “Dem ville jeg ikke turde gå fra, hvis de sad i stikkontakten”.

Se også: Mobiltelefoner med lynopladning

 

150 opladere er direkte farlige

Er du bekymret for, om du har købt en farlig oplader, så er der rent faktisk al mulig grund til at være bekymret. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er der 350 forskellige mobilopladere på markedet og op mod 150 af dem kan være farlige for forbrugerne, advares der mod.

Det bedste er at købe en ny oplader direkte hos producenten af det produkt, du mangler ny oplader til.

Se også: Find priser på mobiltelefoner