Senge med opbevaring er en genial løsning
Annoncørbetalt indhold: Alle kender til pladsmangel. Alle kender til, at det roder. Men langt de fleste kender også til følelsen af ikke at gide at rydde op, eller ikke lige at kunne trylle mere plads frem.
Det gælder om at indrette dig således, at du kan være der med alle dine ting, uden at blive overbelastet eller vælte rundt i alle dine ting og sager.
Hvis du ikke har plads til flere kommoder, ikke orker at se på flere reoler, og har fået nok af små forskellige opbevaringskasser, så kan det være, du skal kigge i retning af senge med opbevaring. Det er nemlig en løsning, som til langt de fleste soveværelser giver et funktionelt og flot bidrag til indretningen.
Hvordan fungerer en seng med opbevaring?
Mange senge med indbygget opbevaring er lavet således, at du køber en sengeramme med indbyggede skuffer. Skufferne ligger på den måde under din madras, og du kan trække dem ud og fylde dem op med alverdens ting og sager.
Skuffernes dybde afhænger af, hvor stor din madras er, og deres højde afhænger ligeledes af, hvor høj selve sengerammen er. Det vil sige, at jo større din seng er, jo mere opbevaringsplads kan du få under den.
Hvordan skal din sengeramme se ud?
Der findes rigtig mange forskellige typer af sengerammer. Som vi skrev om før, kan du få dem i forskellige størrelser, men du kan også få dem i mange forskellige designs.
Måske vil du gerne have et hovedgærde, som kan pynte for enden af din seng og fusioneres med selve sengerammen?
Hovedgærdet kan være højt eller lavt, og det kan være fremstillet i mange forskellige materialer – alt fra stof til træ.
Selve gærdet kan du pynte med puder, og du kan om aftenen sætte dig op ad det med en god pude i ryggen, når du vil læse i din bog, inden du skal sove – eller svare på de sidste mails på computeren.
Endnu en fordel ved gærdet er, at hvis din seng står frit i rummet, så kan det skabe en naturlig opdeling i dit soveværelse. Og måske skal du have en kommode til at stå på den anden side af gærdet.
Men hvad skal du opbevare under din seng?
Som sagt er det ofte skuffer, du kan få under din seng. Det vil sige, at du nok ikke skal pakke dine smukkeste kjoler eller stiveste puds ned under sengen. I stedet kan du vælge nogle af dine striktrøjer eller strømper, som godt kan tåle at ligge lidt klemt i din skuffe.
Det kan også være, at du skal gemme de ting væk, som du ikke bruger til dagligt. Måske er det her al din julepynt skal gemmes væk, så du nemt kan tage det frem til jul men ikke behøver at bekymre dig om det i årets løb.
Det kan også være, du har en gammel samling af frimærker eller tegneserieblade, som kan gemmes fint væk under sengen. Her ligger de lunt og godt men forstyrrer dig ikke til hverdag.
Som du måske kan fornemme, er der rigtig mange forskellige muligheder for, hvad du kan opbevare under sengen – sørg bare for at du kan huske, hvad du har lagt der, så du ikke skal bøvle med at finde det igen senere.
Hvordan tager du den rigtige beslutning?
For at beslutte dig for hvilken ramme som passer bedst til dit soveværelse, er der tre simple spørgsmål, du kan stille dig selv:
- Hvor stort er dit budget?
- Hvilken størrelse af sengeramme passer til din madras?
- Hvilket udseende vil du gerne have, at din sengeramme har?
Når du har afklaret det, er du klar til at gå på opdagelse udi de mange forskellige modeller på internettet.
Kom helt i mål
Når du har fået bestilt din nye seng, kan du jo forkæle dig selv med noget nyt sengetøj. Måske skal du også have luftet godt ud i soveværelset den første gang du skal sove der og få indviet din nye seng helt rigtigt. Så kan du lige pludselig smide alt dit rod væk og gemme det langt væk under sengen på en rigtig praktisk måde.
Det lyder næsten for godt til at være sandt – men bare rolig det sker ikke kun i dine drømme. Så skynd dig at find ud af hvordan din næste sengeramme skal se ud – så går der ikke længe, før du kan sove i et ryddeligt soveværelse.